Kulden var udholdelig, og smerten blev værre. Han snublede, og landede på sin arme, det gav et jag, og han skreg. Han prøvede at rejse sig op igen, men han kunne ikke. Det flimrede for hans øjne, de lukkede langsomt og stift i. Der blev lyst, han prøvede at finde lyskilden, men den var overalt. Men lige så hurtigt som det var kommet, forsvandt det igen. Han vågnede i et indelukket rum, med gammeldags indretning. Han kunne hører nogle snakke, men orkede ikke at løfte hoved og kigge, så han stirrede bare op i loftet med halvt lukkede øjne. Tænkte tilbage, tilbage til begyndelsen.
Det havde været en smuk men kold dag, der var ikke en sky på himlen, og der lå et fint lag sne over det hele. Den sædvanlige tur ned til bussen tog ham kun et øjeblik. samme rute, samme bus, samme stoppesteder, samme nyheder i avisen. Alt var så kedeligt ensformigt, hvorfor ville der ikke ske noget spændende? Knapt havde han tænkt tanken, da han hørte et øredøvende brag. Han blev slynget direkte ind i siden på bussen, og mærkede en uudholdelig smerte i sin højre arm. Folkene omkring ham skreg af skræk, knap havde han nået at oreintert sig, da ruder blev smadret, så glasskår regnede ned, mere blod. Mænd med gevær i hænderne, trak brutalt folk ud af bussen, og skubbede dem ind i en lastbil. Lastbilens motoren startede med et brøl, og chaufføren begyndte en sindssyg kørsel ud af byen.
Det er gratis at oprette en konto