Kidnappet

Den forbandede mobiltelefon ringede, som så ofte, midt om natten og vækkede mig fra min allerede forstyrrede søvn. Siden naboen havde fået den forpulede køter, havde mine nætter været uhyrlig korte og jeg var efterhånden ved at være godt træt af det. Flere gange havde jeg beklaget mig overfor de unge naboer, men hver gang havde de sagt, at det bare lige var indtil at de havde fået hunden, til at føle sig tilpas i dens nye hjem. Jeg rejste mig op fra sengen, og humpede hen mod kommoden, hvor min telefon lå og kastede de skrækkelige toner ud i det stille rum. Selvfølgelig var det Niels der ringede; fordi han ringede hele tiden, og hvem udover Niels ville ringe og vække mig midt om natten. Idioten var jo som altid fuldstændig ligeglad med mit, eller andre af sine medarbejderes privatliv. Efter at have sagt et par af de styggeste bandeord jeg kunne komme på, tog jeg telefonen. “Hør, Peter! Du bliver nødt til at komme ned på stationen med det samme! Betjentene har været ude ved en villa i Vejlby, til en anmeldelse fra nogle naboer. Mindst to er blevet myrdet, og en 16-årig pige er blevet kidnappet. Jeg er i København, så du må lede sagen. Jeg er hjemme igen på torsdag. Held og lykke”. Derefter smækkede min chef røret på, uden at give mig tid til at forklare at jeg skulle til min søns 8 års fødselsdag onsdag. Min ekskone var i forvejen sur på mig over at jeg glippede sidste måneds forældre-arrangement i klassen. Hun kan bare ikke forstå at jeg har et arbejde der er lidt mere uberegneligt end hendes job som sekretær på det lokale advokat-firma. Efter at havde stået lidt foran kommodespejlet og faldet i staver, tog jeg mig sammen og travede hen imod badeværelset. Jeg smed underbukserne og gik ind i brusekabinen. Der lugtede muggent og vådt derinde, men det var jeg efterhånden blevet vant til. Det meste af min lille lejlighed var rodet og beskidt, og det var meget lang tid siden jeg sidst havde haft gæster. Det var sådan set ikke fordi jeg manglede penge jeg levede som jeg gjorde. Mere fordi jeg blot ikke kunne tage mig sammen til at gøre noget ved det. Efter de langvarige arbejdsdage, havde jeg som regel mest lyst til at smide mig i sofaen, eller gå i seng. Siden jeg gik fra min ekskone Tina og min lille søn Jacob, er det som om jeg har manglet overskud i min hverdag og dagene minder også meget om hinanden. Det var nok også det der var skyld i at jeg var stoppet med at barbere mig og at jeg gik i de samme gamle beskidte jeans hver dag. Jeg savnede min familie. Men det gik jo ikke min familie og mig. Vi kunne ikke holde op med at skændes over selv de mindste ting, som for eksempel at jeg ikke selv vaskede mine underbukser, eller at det lugtede når jeg havde været på toilet, og at det var min skyld. Da jeg havde stået i bruseren et stykke tid, begyndte jeg at tænke over sagen. To mord, en bortførelse, det lyder sgu spændene, tænkte jeg. Det var ikke noget jeg havde gjort mig i før. De fleste sager jeg fik var mord og slemme røverier. Jeg havde aldrig haft en bortførelse før. Efter at have tænkt en del over sagen, kom jeg i lidt bedre humør. Jeg har altid elsket mit arbejde, selvom det ofte er lidt kedeligt, og så skældte Tina mig ud når jeg kom får sent hjem, så jeg ikke kunne passe Jacob. Efter badet fik jeg taget noget tøj på og fundet mine nøgler frem. Jeg smuttede ned ad trappen og ud til bilen, som stod parkeret foran bygningen hvor min lejlighed var. Jeg gik hen til bilen for at køre ud til stationen, da jeg kom ind i bilen, skruede jeg op fra radioen, der lød en høj stemme omme bag i bilen det var radioen som var jeg var kommet til at skrue alt for højt op så speakeren råbte: ”Der meddeles at stationen er lukket ved fantasiland på Fyn, så man skal have tilladelse vis man vil igennem. Og så til vejret det bliver mest skyde med en jævn til hård vind fra øst. Og så til sporten i dag blev den bedste kvindelige fodbold spiller i verden bortført af tog mænd omkring de 40 – 45 år på en lille stationen ved fantasiland, ja sådan kan man også miste et super talent på 16 år. Der var alt for sporten nu er der mere musik. Jeg slukkede for radioen, så det var en rig fodboldspiller det har nok noget med penge at gøre. Nu nåede jeg til stationen den var fuld af politibiler. jeg skynder mig ud af bilen og hen til de andre politimænd, med det samme spørger jeg: ”er der nogen spor et sted, Erik”. Den ene af politi mændene går frem og siger: ” Vi har ikke rigtig fundet noget andet end nogen rifter i vejen som stammer fra hendes guld sko de fortsætter hele vejen hen ad vejen og drejer til højre”. ”Jeg tror at hun har lavet hul i last rummets bund slæbt dem hele vejen hen ad vejen indtil der ikke var mere sko” sagde jeg. ”så lad os følge efter” svarede Erik. Da vi havde kørt efter sporet i et kvarter, drejede sporet ind i en indkørsel. I indkørsel stod der mange olietønder, omme bag en olietønderne lå der en helt nedslidt sko hvor man lige kunne ænse at den havde været af guld ” så det er altså her” mumlede Erik ”lad os gå op og banke på”. Da vi kom der op stod døren på klem så Erik og jeg gik bare ind ”Der kommer nogle skrig nede fra kælderen… skal vi så bare ikke gå der ned” hviskede jeg, ’’Jo lad os gøre det” svarede Erik lavt. Stille gik vi ned i den lille kælder og møder så en lugt af gas og alt bliver sort… Jeg vågner to timer efter bundet fast nede i kælderen sammen med Erik som ikke er vågnet endnu. Jeg prøver at vække ham, men det lykkes mig ikke. Stille sidder jeg og prøver at lytte med hvad der sker ovenpå, jeg kunne høre dybe stemmer, det må være kidnapperne, tænkte jeg. Jeg kunne også høre en lille skinger stemme, personen med den stemme måtte være fodboldspilleren, det kunne kun være hende. Det lød som om hun havde gtæt, eller stadig græd. ’’Hvor er vi’’ spurgte Erik forvirret med en trær og hæs stemme. ’’Jeg tror vi er i kidnappernes kælder, og ti lige stille, jeg prøver at høre hvad de snakker om der oppe.’’ Svarede jeg. Der blev bum stille et øjeblik, hvorefter kælder døren blev smækket op, og en stor mand kom trampende ned. Han stod bare dér og stirrede op os, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, jeg vil ikke dø, jeg vil ikke dø nu moooar jeg er for ung til at dø, tænkte jeg. Manden gjorde ikke noget, han gik bare op igen. ’’DÉR SE DÉR’’ udbrød Erik. Jeg kiqqe i den retning han kiqqede i, en meter fra mig lå en lomme kniv, ’’Godt tænkt’’ svarede jeg, jeg kastede mig ned på gulvet, stadig med hænderne bundet., greb fat i kniven og skar Erik’s reb om hænderne op, det samme gjorde han ved mig. Hurtigt løb vi op ad træpperne, og smækkede døren op. Typisk piger, begyndte pigen at skrige, men det var godt for kidnapperne hvis chok over hendes skrig og væltede ned på gulvet. Den ene mand havde en pistol i hånden som han tabte efter chokket. Hurtigt fik jeg øjenkontakt med Erik, og han vidste hvad jeg mente med det. Jeg løb hen op tog pistolen og rettede den mod mændene, og Erik løb hen til pigen som sad på en sova bundet fast, han fjernede rebet med lommekniven og hev sin telefon frem. Mændene lå skræmt på gulvet, foran mig mens Erik ringede til vores medarbejdere og bedte dem om at komme. Fodboldspilleren var så bange at hun græd. Da politiet kom, kørte vi pigen til stadionen hvor hendes forældre grædende stod og ventede, de var så glade for at vi fant deres datter. Og det var vi andre selvfølgelig også.