Ritt Bjerregaards forslag om at erstatte beskidte og larmende Nørreport med en grøn byzone med nedgravet trafik og et myldrende cafeliv vækker begejstring. Men digteren Søren Ulrik Thomsen advarer mod at rense området for sine karakteristiske storbytræk.
Er overborgmester Ritt Bjerregaard stik imod egne ambitioner i færd med at forvandle København til en provinsby? Med omfattende planer for en ny Metropolzone og senest et gennemsaneret Nørreport er kommunens visioner at skabe rekreative byområder unde trafikkaos, forfald og forurening. Områder der er renset for tilfældighedernes uorden og gennemfriseret af grønne helhedsløsninger, der sigter mod at profilere København internationalt som en attraktiv storby. Byens buler skal rettes ud, forfaldet skal elimineres, larmen skal erstattes af fuglesang. Men hvordan skal man må kende forskel på en storby og et handelscentrum i en middelstor provinsby?
Modsat hovedgaden i en provinsby er storbyen monstrøs. Den vokser af sig selv, efter tilfældighedens lov, overskider grænser og skaber nye sammenhænge, knudepunkter og kvarterer. Og der skal København blive ved med, mener digteren og debattøren Søren Ulrik Thomsen, der ikke bryder sig om ”de landsbybestræbelser, der er gang i med byfornyelsen i øjeblikket”. Kommunens umiddelbare planer for området omkring Nørreport Station kan resultere i, at et af København mest trafikbelastede kvarterer forvandles til et stort gågadenet med butikker og cafeer, der strækker sig fra Storkespringvandet til Israels Plads og fra Jarmers Plads til Sølvtorvet.
Det er gratis at oprette en konto