Min far åbnede døren og lod min mor og jeg komme først ud. Vi gik langsomt hen til bilen, åbnede dørene, og satte os stille ind. Min far startede bilen, og begyndte at køre hen til kirken. Ingen sagde noget, og stemningen var meget trist. Min mor begyndte at snakke om hendes smil og hendes alt for gode humør. Hun var altid glad, og jeg vidste, jeg altid kunne komme til hende, men det kan jeg desværre ikke mere… Samtalen var ikke så lang, men jeg tror, at vi alle bare sad, og havde hver vores tanker om [NAVN C], det havde jeg i hvert fald. Jeg tænkte, på alle de gange vi havde drillet hinanden, grint sammen, hygget os og hvordan vi altid passede på hinanden, og hjalp hinanden uanset hvad.
Vi parkerede på Kirkens parkerings plads, vi var selvfølgelig de første. Vi blev mødt at præsten, og han spurgte lidt ind til min lillesøster, jeg svarede stille på spørgsmålene, men havde overhoved ikke lyst til hverken at snakke med ham eller nogen anden. Vores familie ankom, og hendes bedste veninden [NAVN B] var der også, hun kom hen til mig, og gav mig et stort kram, og hendes tårer løb ned af kinderne på hende. Jeg var selv meget ked af det, selvom jeg ikke græd, var jeg knust inden i. [NAVN B] og jeg satte os hen på en bænk, og begyndte at snakke. [NAVN B] begyndte at fortælle om alle mulige historier og minder, hun havde med [NAVN C], men jeg sad bare i mine egne tanker. Jeg tænkte, på engang hvor vi var på ferie i Frankrig. Der var ikke meget plads, der hvor vi boede, så [NAVN C] og jeg sov i samme rum, men det gjorde os ikke så meget, vi var små, og vi var bror og søster. Frankrig var skønt, og jeg glemmer aldrig nogensinde den ferie, det er nok det bedste minde, jeg har med [NAVN C]. Vi badede hver dag, og vi så Eiffeltårnet, gamle bygninger og den franske frihedsgudinde. Vi hyggede os hver dag, fik masser is, og snakkede om alt muligt, som kun [NAVN C] og jeg ved. Det var kun min far, [NAVN C] og jeg der var derhenne. Min mor havde en masse arbejde i den periode, så hun var blevet hjemme. Vi kørte ned til Frankrig, fordi min far elsker bilferier. Jeg ville ønske, jeg kunne spole tiden tilbage, til den tid hvor [NAVN C] var ved os.
Det er gratis at oprette en konto