Landevejen

…Efter Christian som han hed, havde formået at slæbe sin trætte krop op af skrænten stod han et stykke tid og holdt om sin brækket arm imens han bandede over den glatte skrænt. Han forsøgte at få smerten væk ved at tænke positive tanker, desværre var der ikke sket meget positivt i hans liv, hans kone døde af kræft i en alder af 24, hans far var blevet dement og kunne næsten ikke huske hvad han hed. Efter hans styrt gik han videre uden at ane hvor han var, han var træt, kold, våd og modløs. Han valgte at tage et hvil under et træ i nærheden af hvor han havde styrtet. Der gik ikke mere end et par sekunder for han var i en dyb søvn. Flere timer efter, vågnede han lænket fast til en bjælke i et hus han aldrig havde set før, han kiggede rundt og så at der hang billeder af ham selv ud over det hele. Hans mund var tapet til med gaffetape, pludselig trådte en hætteklædt høj mørk skikkelse ind af døren, ”Nååh så har rollerne skiftet retning, hva?” sagde han mens han rev tapet af Christians mund. ”Hvad taler du om? Jeg har aldrig mødt dig før, hvem er du?” Spurgte Christian. ”Det var en hel del spørgsmål som jeg er sikker på du godt kender svarene på” hvorefter han tog hætten af så man kunne se hans ansigt. ”Nå kender du svarene nu? Eller skal jeg skære det ud i pap?” ”Jeg aner ikke hvem du er” sagde Christian. ”Ok så siger jeg det så selv du fatter det. Mit navn er Michael Olsen, jeg havde min kone indlagt på det hospital du arbejder for, et par år tilbage, du forsikrede os at der ikke var nogen risiko for at hun ville komme til skade, og at det bare var en standard operation som alle har været igennem, og hvad sker der så med min kone? Ja hun går hen og dør på grund af at du fucked det hele op! Selv en praktikant kunne have klaret den operation men ikke dig. Jeg har skrevet breve til dig og ringet til dig dagligt siden det skete for år tilbage, for at få talet ud og få at vide hvad der skete og i det mindste få en undskyldning ud af dig, men hva skete der? Intet, du afviste mine opkald sendte mine breve tilbage og nu har jeg fået nok! De seneste par uger har jeg forfulgt dig og i dag fandt jeg så det helt rette tidspunkt at slå til, mens du sov. ”Hvad vil du med mig?” sagde Christian ”Jeg gjorde hvad jeg kunne hvad mere kan du forlange” ” Hold din kæft” sagde Michael mens han stak Christian en syngende lussing ”Eller jeg skære halsen op på dig!” Men hvad Michael ikke vidste, var at Christian havde sin ”Bibber” fra hospitalet med i sin lomme som han havde brugt til at komme i kontakt med de andre læger på hospitalet, han formåede at bibbe dem ved at gnubbe sit ene lår, op af bjælken som han var lænket fast til, lægerne hørte bibbet og prøvede at komme i kontakt med Christian op til flere gange men det lykkedes ikke de læger som havde blevet bibbet at få kontakt med ham da han var bundet fast til en bjælke de blev efterhånden bekymrede og undrede sig over hvor han var og hvor mærkeligt det var at de var blevet bibbet så mange gange uden at han svarede tilbage de valgte derfor at ringe til politiet og meldte derefter Christian savnet.