Analyse af James Joyces novelle 'Eveline'

- af James Joyce, fra novellesamlingen Dubliners, 1914.

Novellen ’Eveline’ af den irske forfatter James Joyce handler om en kvinde på 19 år, Eveline, der også bliver kaldt Miss Hill. Eveline har valgt at sige ja til at rejse bort med sin kæreste Frank for at gifte sig og stifte familie i Buenos Aires, selvom hendes far havde forbudt hende at ses med ham, hvilket gør historien til en følelsesmæssig kamp for Eveline. Flugten væk fra hendes familie, og især hendes far, ville gøre hende lykkelig ifølge hende selv. Men i slutningen af novellen, hvor flugtscenariet skal realiseres, begynder hun at tvivle. Hun fortryder, at hun ville rejse med Frank. Hun fortvivler og løber væk fra Frank uden at vise nogen form for kærlighed eller afsked.

Handlingen i novellen er kronologisk, kun afbrudt af de flashbacks, hvor Eveline tænker tilbage på dengang hvor hun var en lille pige, og hvor hendes mor stadig var i live. Et eksempel på dette: ”Børnene fra gaden plejede at lege sammen på den mark – Devines, Waters, Dunns, den lille Keogh der var krøbling, hun selv og hendes søskende. Ernest legede dog aldrig: han var for voksen.” (s. 9, l. 9-11). Et andet eksempel på er på s. 11: ”Hun huskede den sidste aften hendes mor var syg; hun befandt sig igen i det trange værelse på den anden side af forstuen, og udenfor kunne hun høre en sørgmodig melodi om Italien.” (l. 102-105).