Novellen ”Eveline” er skrevet af den irske forfatter James Joyce i 1914, og er fra novellesamlingen ”Dubliners”. ”Eveline” er en skønlitterær fortælling, om en kvinde som tager en beslutning der ændrer hendes liv. Denne novelle afspejler den samtid, den er skrevet i. James Joyce skildrer et realistisk billede af kvinder i 1900-tallets Irland.
Novellen fortæller historien om Eveline, som skal tage en meget svær beslutning om sit liv. Hun sidder ved sin vindueskarm og mindes sin barndom, både de gode stunder og de dårlige. Eveline har fået ansvaret for sin far og muligvis for sine små søskende efter moderens død. Hun gennemgår en meget hård hverdag, hvor hun er den eneste der arbejder og passer på familien. Den eneste der får hende til at føle sig elsket er hendes kæreste Frank. Gennem novellen overvejer hun om hun skal forlade sin far og flygte med Frank, eller om hun skal blive hjemme og passe hjemmet, som lovet til sin moder.
Novellens stemning afhænger af Evelines ubeslutsomhed, hvor hendes tanker og minder skifter novellens stemning. Glade og positive tanker og minder, gør novellens stemning lettere og gladere. Det er især når hun beskriver Frank at stemningen i historien er positivt og livligt, det er fordi Frank forbindes med den del af hende som er ”levende”, ” Han holdt så meget af musik og sang lidt selv” (l.75). Skiftet mellem det positive og det negative stemning understøtter den spontane tankeproces, som foregår i Evelines hoved. Denne spontane tankeproces er meget speciel for denne novelle, da James Joyce har formåede at skrive novellen, som en lang tankeproces. Det er kun i starten og i slutningen af novellen, at vi ser Eveline ude fra, ellers er vi, læsere, i hendes tanker og med i hendes overvejelser, derfor er fortælleren en 3.persons subjektiv fortæller. Fortællerteknikken er et virkemiddel til at inviterer os i Evelines tanker, og dermed kommer læseren helt tæt på hende og hendes liv. Der bliver nærmest skabt et bånd mellem Eveline og læseren.
Det er gratis at oprette en konto