Forrige Side af Fysik Rapport
Næste Side af Fysik Rapport
Side 1 af 6

Fysik Rapport

   
Fag: Fysik/Kemi
Uploadet: 09/05/2010
Klassetrin:8. klasse
Antal sider:6
Downloadet: 37 gange
Filinfo: pdf-formatpdf-format (288KB)
Wizter gav 4.9 stjerner af 5 Log ind for at downloade Fysik Rapport
Skribentens beskrivelse af Fysik Rapport
Indledning: Jeg har valgt at skrive om forsøgene Elekrolyse af vand og Magnesium i saltsyre for at forklare emnet "luft" bedre. Historien om det periodiske system For 2400 år siden, var en græker ved navn Aristoteles (født 384 f.kr. – død 322 f.kr.) overbevist om, at der kun fandtes 4 grundstoffer; vand, luft ild og jord. Den teori udbredte han verden over. Tidligere levede der dog en mand ved navn Demokrit (født ca. 460 f.kr. – død ca. 400 f.kr.), som ikke havde samme overbevisning om de 4 elementer som Aristoteles, idet han mente at verden var lavet at meget små partikler, som det blotte øje ikke kan se. Han mente at verden bestod af atomer som bestod af partikler, som havde forskellige størrelser og former. Først i 1700 tallet begyndte man at lave forsøg ud fra de teorier som herskede – hvilket man sjovt nok ikke havde forsøgt tidligere - og her var det franskmanden Antoine Lavoisier (1743 – 1794), der igennem sine eksperimenter skrev sine iagttagelser ned, hvilket første til de første brugbare teorier om grundstofferne. Da de tidligste forsøg på at ordne og gruppere grundstofferne blev gjort uden nogen viden om atomernes struktur og opbygning, forsøgte den tyske kemiker Johann Wolfgang Döbereiner i 1920érne, at finde en sammenhæng mellem grundstoffernes atomvægt og deres kemiske egenskaber, hvilket han også gjorde, idet han fandt frem til det han kaldte triader. I 1860érne tog forskningen for alvor fart omkring sammenhænge mellem atomvægt og kemiske egenskaber, da den britiske kemiker John Alexander Reina Newlands i 1866, opstillede en tabel med 62 grundstoffer ordnet efter stigende atomvægt. Tabellen viste, at stoffer med lignende egenskaber gik igen med en periode på 7 eller 14 stoffer – næsten som oktaver i musikken. I 1869 skete der en tilfældighed, idet russeren Dmitrij Mendelejev og tyskeren Lothar Meyer uafhængigt af hinanden, opstillede det periodiske system i tabeller, med vandrette og lodrette grupper som vi kender det i dag, og i 1886 blev systemet bredt accepteret blandt andre videnskabsmænd. I dag er det periodiske system over grundstoffer under fortsat forandring og udvikling, og der er ”kun” 92 grundstoffer som findes i naturen, resten er alle menneskeskabt under enorm energiforbrug. Når forskerne i dag fremstiller en nyt grundstof, får det i første omgang et atomsymbol, som består af et bogstav for hvert ciffer i atomnummeret, indtil videnskabsfolkene senere finder det rigtige navn. For ”sjov” har jeg fundet en sang – skrevet i 1959 og lavet af Tom Lehrer, som hedder ”Elements”, hvor han har formået at nævne alle de grundstoffer fra det periodiske system, som var kendt den gang. Hør den på: http://jesuitnola.org/upload/clark/images/elements.mp3 Hovedgrupper og undergrupper Hovedgrupper: Der er 8 hovedgrupper i det periodiske system, de 8 hovedgrupper inddeler det periodiske system. I hovedgrupperne har grundstofferne samme antal elektroner i yderste skal som i hovedgruppens nummer. Det vil sige at alle grundstoffer i hovedgruppe 2 har 2 elektroner i yderste skal. Det er vigtigt at vide noget om hvor mange elektroner et grundstof har i den yderste skal, da det er det der bestemmer hvorledes grundstoffet reagerer og sætter sig sammen med andre grundstoffer til molekyler dvs. den kemiske forbindelse. Der er dog en undtagelse til reglen, og det drejer sig om Helium der også ligger 8.hovedgruppe, men hvor der kun har 2 elektroner i yderste skal, og det er fordi at Helium kun har 1 skal og der kan kun være 2 elektroner i denne ene skal. Helium betragtes dog som stabil. De grundstoffer der står i samme hovedgruppe ligner hinanden kemisk set. Der er specielle kendetegn ved hovedgrupperne: 1. hovedgruppe (alkalimetaller) er alle grundstoffer der danner basiske forbindelser. Alle er metaller med undtagelse af Hydrogen 2. hovedgruppe kaldes jordalkalimetaller - disse danner også basiske forbindelse. Der er tale om metalliske forbindelser 7. hovedgruppe kaldes også for halogener - disse danner salte 8. hovedgruppe kaldes for ædelgasser. Disse vil nødigt reagere med andre stoffer. Undergrupper: Ca. halvdelen af de kendte grundstoffer står i undergrupperne (sidegrupperne) Kemiske forbindelser der står i undergrupperne, er kemisk set afhængige af elektronerne både i den yderste og næst yderste skal. Dette betyder at de kemiske reaktioner bliver meget komplekse og afhængige af en række faktorer. Resten af stofferne er taget ud af systemet og placeret for sig selv. Disse stoffer kaldes Lanthanoider og Actinoider (man kunne kalde dem for sjældne jordarter). Metaltrappen Metaltrappen adskiller metaller og ikke-metaller. (se illustrationen nedenfor) Karakteristiske egenskaber ved metaller: De er faste stoffer ved stuetemperatur bortset fra kviksølv, der er flydende. De har metalglans. De er elektrisk ledende. De er gode varmeledere. De kan deformeres uden at brække. De danner altid positive ioner. De danner ion-gitre, hvor nogle af elektronerne fra hvert atom indgår i en fælles elektronsky. Halvmetallerne har metalliske egenskaber i mindre grad. Ikke-metallerne: Ædelgasserne findes som atomer: He, Ne, Ar, Kr, Xe og Rn. Nogle danner molekyler indeholdende to atomer af samme grundstof: H2, N2, O2, F2, Cl2, Br2 og I2. De øvrige danner molekyler indeholdende flere atomer af samme grundstof: P4, S8 og C60. Perioder Systemet består af 7 perioder. I en række (periode) har et grundstof samme antal skaller som periodens nummer. Det vil sige at alle grundstoffer i periode 3 har 3 skaller. De vandrette rækker omtales som perioder, og afspejler antallet af elektronskaller i de enkelte atomer: Går man fra venstre mod højre inden for den samme periode i skemaet, ser man hvordan en bestemt elektronskal gradvist "fyldes" med elektroner, sådan at det samlede antal elektroner afspejler grundstoffets atomnummer, og dermed antallet af protoner i kernen. Da der er "plads" til forskellige antal elektroner i hver skal, varierer antallet af grundstoffer inden for de enkelte perioder: For eksempel kan der kun være to elektroner i inderste skal, hvilket afspejles af to grundstoffer i første periode, eller række; brint og helium. Radioaktive stoffer Alle atomer med * i Det periodiske system er radioaktive. Det vil sige at de udsender en eller anden form for partikel eller stråling. Der findes tre slags radioaktiv stråling, opkaldt efter de første tre bogstaver i det græske alfabet, alfa, beta og gamma. Alfa er en helium-kerne (2 protoner og 2 neutroner) som udsendes fra en alfa-radioaktiv atomkerne. Det betyder at der forsvinder 2 protoner og 2 neutroner fra kernen. Beta findes i to udgaver. Vi ser nærmere på beta-minus, hvor der udsendes en elektron fra kernen. Denne elektron opstår når en neutron omdannes til en proton og en elektron. Gamma-stråling udsendes når et atom går fra en høj energitilstand til en lavere energitilstand. Gamma er også det man kalder elektromagnetisk stråling. Oktetreglen Ædelgasreglen = Oktetreglen Oktetreglen (også kaldet ædelgasreglen) beskriver den observation der sker, når kemiske grundstoffer har en forkærlighed for at optage eller afgive elektroner, så deres elektron konfiguration kommer til at ligne ædelgasserne mht. elektronerne i yderste skal. Grundstofferne tilstræber at få otte elektroner i yderste skal, dog med undtagelse af de mindste grundstoffer der tilstræber to elektroner i yderste skal p.g.a., at ædelgassen helium kun har to elektroner i yderste skal. Oktetreglen kan bruges ved forbindelser mellem hovedgruppegrundstofferne. Elektrolyse af vand: Materialer: -Vand -To reagensglas -Elektrolysekar -Enomformer Beskrivelse: - Vi kom vand i elektrolysekaret og begge reagensglas. - Vi sluttede karet til og skruede op på 24V. - Vi kom NaCl i vandet i karet. - Så lod vi det stå, og observerede hvad der skete. Resultater/diskussion: Vi fandt ud af at elektrolyse adskiller stoffer (væske) vha. elektricitet. Ionerne går så mod de to poler i karet. H20 bliver til 2H+ og 0--. Grunden til at H kommer til at være i -polen er fordi at H er en positiv ion. 0-- ender i +polen fordi 0 er en negativ ion. Magnesium i saltsyre: Materialer: -Magnesium -Saltsyre 2m -Et reagensglas -Sikkerhedsbriller -En tommelfinger Beskrivelse: -Vi kom saltsyren ned i reagensglasset. -Vi satte tommelfingeren. -Vi opserverede reaktionen i reagensglasset. Resultater/diskussion: Magnesium bliver blandet med saltsyren (2hcl+mg -> mgcl2 + h2) og skaber brint og salt. Brinten og oxygenen skaber sammen dug. Afslutning: Der var en del dage hvor der var gruppemedlemmer der var syge og det gjorde det sværdt at samarbejde. Patrick.w og Julius

Du er ikke logget ind...

Du skal logge ind før du kan downloade opgaver på Opgaver.com

E-mail:

Password:

Glemt password?

Husk mig  
Har du ingen bruger?

Opret en bruger nu

Eller

Opret en bruger på Opgaver.com

Din E-mail:

Vælg kodeord:

Fødselsår:

 eller 

Når du klikker på opret, accepterer du samtidig brugerbetingelserne for Opgaver.com

Bekræft din email

Vi har netop sendt dig en email med et aktiveringslink,
som du skal klikke på for at aktivere din konto.

OBS! Husk at tjekke om emailen ligger i "Uønsket post"!

Med venlig hilsen
Opgaver.com