Aflevering om mobning

Da Sanne Søndergaard gik i skole, blev hun mobbet, måske fordi hun var anderledes og fyldte meget i klassen. Det startede omkring 4.-5. klasse med, at de andre begyndte at drille hende, hvorefter det udviklede sig. Hun var meget ked af, at hun blev mobbet, men hun ville ikke snakke med sin mor om, de problemer hun havde, fordi hun troede, at hendes mor bare ville sige, at det nok skulle gå over. Så derfor holdte hun det for sig selv. Hver gang Sanne blev mobbet, reagerede hun ved, at ?ippe fuldstændig ud og så er det jo, at det bliver sjovere for dem, som mobber, men hun blev på en måde også en trendsætter i klassen, f.eks. ved at farve hendes hår i mærkelig farver, før alle andre begyndte med det. I 8.-9. klasse var det krisernes tid for Sanne. Hun blev skiftevis mobbet og ignoreret. Det var svært når man samtidig skulle koncentere sig om: sex, død, religion og forelskelse. Sanne kunne ikke forestille sig at det nogensinde skulle gå over, og at der kom “andre liv”. Det at hun engang skulle blive glad og få et fedt job, lå meget langt væk. Det var mest pigerne som mobbede hende, mens drengene for det meste, var sådan lidt små voldelige, ved f.eks. at spænde ben og tyre bolde efter hende. Sanne havde opgivet at snakke med lederen af pigegruppen, men efter at nogle drenge havde været lidt voldelige over for hende, blev det for meget for hende. Så hun gik hen til drengelederen og talte med ham om det. Han forstod hende, og ?k drengene til at lade hende være. Hurtigt efter stoppede drengene, og pigerne fulgte senere efter, fordi de ikke ville fortsætte, når de ikke havde drengenes opbakning mere. Sanne siger, at man aldrig skal tro på, at der er noget galt med en selv, fordi man bliver mobbet. Hun siger også at man skal prøve at ?nde nogle venner, som måske også bliver holdt udenfor, og har det ligesom en selv. En sidste ting hun siger er, at hvis det bliver så slemt, at man ikke kan holde det ud mere, kunne det hjælpe hvis man ?yttede skole til et sted, hvor ingen kender en. Idag er Sanne Søndergaard kommet videre i sit liv. Hun mener ikke at det er en fordel at have oplevet mobning, helt tæt på. Alligevel indrømmer hun at hun er ekstra opmærksom og følsom overfor, hvad der foregår mellem folk. De ting hun oplevede i skoletiden, bliver nu brugt i hendes tekster og shows.