Erindringen der blev væk: Analyse af Anne Knudsens 'Zyklon'

Har vi brug for historisk viden? Hvad skal vi bruge den til? Og når vi lever i et højteknologisk samfund, hvorfor skal vi så beskæftige os med primitive og for længst uddøde civilisationer? Hvad har det med os at gøre?

Anne Knudsen (f. 1948), antropolog og chefredaktør på Weekendavisen, giver i sin artikel ”Zyklon” fra november 1998 sine svar på ovenstående spørgsmål og udtrykker sin holdning til historisk almenviden. I denne opgave vil jeg først lave en redegørelse for artiklen, hvorefter jeg vil diskutere og perspektivere Anne Knudsens synspunkter og samtidig give udtryk for min egen holdning til emnet.

I artiklen ”Zyklon” gør Anne Knudsen rede for sit syn på historisk almenviden. Hun synes, at vi generelt ved for lidt om fortiden, og at vi som samfund bør rehabilitere den historiske almene viden. Anne Knudsen tager afsæt i en oplevelse, hun har haft. En dag var en kvinde kommet ind på hendes kontor, tydeligt oprørt. Kvinden havde stillet en blikdåse med varemærket ”Cyclon” på, og fortalt at hun var en af de overlevende fra Holocaust. Kvinden var rystet over at se navnet på den giftgas, nazisterne havde brugt i udryddelseslejrene under 2. Verdenskrig, brugt som varemærke på et opvaskemiddel. Herfra går Anne Knudsen over i at diskutere, hvori problemet egentlig ligger. Ifølge hende handler det om, at vi glemmer for hurtigt, eller rettere sagt, at vi generelt ved for lidt om historien.