I digtet sagn fører den danske forfatter, Erik Knudsen, os ud i et tankemylder af idyllisk stemning og panikslagen katastrofe. Digtet udkom 1949 i digtsamlingen ”Blomsten og Sværdet”, der bæger præg af inspiration fra ældre modernister, som bl.a. T.S. Eliot.
Analyse
Digtet er en kombination af et rimedigt og knækprosa, da versene er ”knækket” over, hvor der samtidig opstår krydsrim og parrim. I starten er det meget lyrisk, men bliver mere og mere episk. Digtet er opbygget i 5 strofer. Stroferne er uregelmæssige, men i nogle af stroferne forekommer der dog gentagelser. Sproget i digtet er meget kombineret af talesprog, højtideligt sprog og gammeldags sprog. Der er rytme i digtet, det starter langsomt og danner i midten en slags konfliktoptrapning, hvor der til sidst opstår panik. Der er anvendt virkningsfulde tegn, som udråbstegn, tankestreger, pausekommaer og bindestreger, og der er lavet indryk fra den oprindelige marv, i nogle af stroferne, for at symbolisere, at forskellige taler. Digtets stil bliver domineret af substantiver og adjektiver og til dels stedord også verber har en intim virkning, da de er skrevet i nutid, der gør det nemmere at leve sig ind i. I digtet forekommer der retoriske virkemidler, som gentagelser, udråb og spørgsmål, og det rummer metaforer og sammenligninger. Der er et handlingsforløb i digtet, det er kronologisk, da det starter med den idylliske eventyrs stemning, og bevæger sig hen mod episk panikslagne katastrofe.
Det er gratis at oprette en konto