Analyse af Erik Knudsens digt 'Sagn'

Sagn er et digt skrevet af Erik Knudsen (1992-2007). Erik Knudsens digt udkom i 1949 i digtsamlingen Blomsten og Sværdet, der blev hans helt store gennembrud som forfatter. Han blev desuden uddannet som lærer i 1944, og gift med forfatteren Lise Sørensen i 1947. Erik Knudsen var af marxistisk opfattelse, hvilket også kommer til udtryk i nogle af hans værker.

Digtet Sagn har ingen bestemt opbygningsform. Det består af 5 strofer bestående af et forskelligt antal vers, man kan derfor sige, at stroferne er uregelmæssige. I digtet er der brugt virkningsfulde tegn, bl.a. er der brugt semikolon, udråbstegn, spørgsmålstegn og bindestreger (der er brugt som tanke-/pausestreger eller som start på tale). Tegnene tilfører digtet dramatik og spænding, og sammen med ordvalget danner de et fantastisk digt, der dog også er dystert. Sagn er ikke helt lyrisk, men derimod mere et prosadigt. Grunden til dette er, at der forekommer et rim to gange. Det er et rim mellem den ene af de stores navn, Pest, og det dyret han ridder på, hest. Rimet forekommer i henholdsvis strofe 3 og 5. Dermed må jeg også konstatere, at der er en del gentagelse i digtet. F.eks. ”De kommer, de kommer” bliver nævnt 4 gange, og til sidst bliver de nævnt i omvendt ordstilling. Rytmen i digtet er meget fri, idet der ikke er nogen bestemt måde, hvorpå trykket i ordene ligger.