Danmarks grundlov er underskrevet af kong Frederik 9. den 5. juni 1953. Men dens indhold og teksten går helt tilbage til 1849. Med grundloven fik Danmark et parlament ved navn ”Rigsdagen”, det val delt i to kamre: Folketinget og Landstinget. Grundlovens bestemmelser er præget af filosoffen Montesquieus idé om parlamentarisme, (parlamentarisme betyder at den lovgivende magt har den reelle magt= at magten er delt i tre) tredeling af magten, en lovgivende (det er folketinget), en dømmende (det er domstolene) og en udøvende (det er den offentlige forvaltning). Grundloven indeholder bestemmelser om regeringsformen, kongen og ministrene, Folketinget og lovgivningen, domstolene, folkekirke folkets rettigheder og friheder. Hvis grundloven skal ændres, så skal folketinget vedtage det.
Flere partier har i de senere år talt om at grundloven skal tages om og at ting skal tages op gøres nutidige. Det er dog mest Radikale Venstre der har talt om det.
Systemskiftet 1901
Systemskiftet markerede afslutningen på den 30 år lange forfatningskamp der varede fra omkring 1870 mellem folketingets flertal af Venstre og Landstingets flertal af højre. Kong Christian 9. udnævnte alle sine ministre fra Højre. Da systemskiftet kom, blev meget af kongens magt begrænset. Indtil år 1901 bestemt kongen som sagt alt i Danmark. Når systemskiftet bliver indført betyder det også at statsministeren ikke kan have et flertal imod sig længere. Hvis folketinget ikke har tillid til statsministeren må statsministeren gå af posten eller udskrive et nyt valg. Og når ad bliver udskrevet nyt valg vil folket højest sandsynligt ikke vælge den samme mand til at være statsminister, da det ikke gik godt med ham.
Det er gratis at oprette en konto