'Beslutningen'

Beslutningen Jeg mødte ind på arbejdet lidt over 7, jeg var allerede for sent på den. Jeg satte mig hen til Carina og stirrede tomt rundt i rummet, var meget forværrende. Jeg tænkte tilbage på i går, undrede mig over Peters opførsels, at han egentligt ikke deltog i vores samtaler, og ikke gad se på mig. Jeg stivnede helt da jeg hørte en sige mit navn, var det Peter? Jeg åbnede øjnene og håbede det var Peter. Men det var min chef Christian, der stod med store øjne og åben mund, og kiggede dumt på mig. ”Har du lavet artiklen om utroskab og engangs knald færdig?”. Med stammende forvirrende stemme sagde jeg stille ”Ja, men jeg har stadig ikke fået printet den ud da vi mangler blæk til printeren”. Christian kiggede undrende på mig og sagde ”Printeren blev lavet i går, tag dig nu lidt sammen for fanden Cecilie!”. Jeg gik ud på toilettet og kiggede mig selv i spejlet. Hvad har jeg gjort gat siden Peter ikke elsker mig mere, han var blevet så underlig for tiden, jeg kiggede på mig selv, imens tårrende trillede ned af mine kinder, jeg forstod ikke hvad der var galt. Jeg tørrede tårrende væk, og vendte mig om da jeg hørte den røde toilet dør blev åbnet. Jeg kiggede ned og prøvede at gemme mit ansigt væk, men det var ikke til at skjule, mascaren sad som et tykt lag under mine øjne, som var helt opsvulmet. Anja fik et chok da hun så mig ”Hvad er der dog i vejen?”. Det helt er bare ved at falde fra hinanden. Peter ignorere mig, han har altid over arbejde, og vores sex liv er gået helt i bakgear. Rikke stod nu i døren med de nyeste tøj fra Sand, de fedeste sko fra Malene Friis Bjørner og håret sat op i en stram hestehale. Alle fra reduktionen frygtede hende, hun var den største sladder kælling, hvis man ville have noget nyt gosip skulle man bare komme til hende. Hun lagde Elisabeth Arden lipsglosen på sine smulle fyldige læber, uden at vie et blik fra spejlet. Hun vendte sig om og kiggede på os imens hun stak fingeren ind i munden og tog den langsomt ud igen, for at fjerne det overflødige. Hun kiggede iskoldt på mig og sagde ”tuder du?” nej mit forhold derhjemme er bare ved at falde sammen, tårerne begyndte igen at trille ned af kinderne på mig. Jeg ville slet ikke mindes om Peter eller noget der mindede mig om dagligdagen derhjemme, jeg ville allerhelst bare synke ned i et dybt sort hul, og blive der vinteren over, fryse alle problemerne om Peter ude. Rikke kiggede intenst på mig og sagde ”Har han tit over arbejde, glemmer han og ringe, er han fraværende når han endelig er hjemme?” Jeg nikkede til det hele, og tænkte hvor hun ville hen med det her?. Rikke sagde ”Jeg ved hvad der er galt nu, jeg er ked af at sige det, men han er dig utro og det er med mig” Jeg stirrede fortabt på hende og min verden faldt sammen.