Her sad vi så, jeg tænker hele tiden på hvordan vi er endt her, og hvordan at noget som var så godt var blevet til had og skænderier. Der sad hun overfor mig, Sofia med sit bedrøvede ansigt og sine klare øjne som med sin udstråling sagde til mig at jeg skulle tilgive hende.
Hvorfor har jeg været så naiv jeg vidste udemærket godt at der var noget der lå og lurrede bag den falske facade, men jeg havde bare hele tiden sagt til mig selv at det var mig der tog fejl. Så derfor blev jeg også overrasket da hun i aftes fortalte mig at hun havde været sammen med en anden '' Theis jeg har begået en kæmpe fejltagelse intet af det betød noget, jeg håber virkelig at du vil tilgive mig. For du er jo den jeg elsker og jeg vil ikke miste dig ''. Jeg sagde at det var for sent nu, jeg kan ikke stole på dig mere, du har såret mig. Jeg kan ikke tilgive dig.
Hun kiggede på mig med det for grædte ansigt, der faldt tårer ned af hendes kinder, og hun sagde '' Jeg forstår dig godt, det er noget af det ondeste jeg nogensinde kunne gøre imod dig, men jeg kan bare heller ikke spole tiden tilbage selvom jeg ville ønske at jeg kunne''. Inderst inde havde jeg ikke lyst til at give slip på hende, men jeg kan bare heller ikke holde tanken ud at hun har været mig utro, lige nu følte jeg mig lige gyldig, og jeg vidste at hvis at jeg tog hende tilbage ville jeg føle mig som en brik i hendes liv.
Det er gratis at oprette en konto