Med et underligt blik i øjnene, gik han langs vandkanten. Bølgerne skvulpede roligt og stille op langs stranden, men det hjalp ikke på hans humør.
Han huskede stadig lillesøsterens skrig, da bølgerne trak hende ud i vandet. De højlydte og skingre råb om hjælp kom op i hovedet på ham. Uanset hvor gammel man er, gør det stort indtryk, når dem man holder af pludselig forsvinder fra ens liv. Men når man er otte år gammel, forstår man ikke hvorfor eller hvorhen de forsvinder, og så gør det endnu mere ondt.
Han gik videre ned af stranden, lige uden for bølgernes rækkevidde. Siden den dag hvor havets bølger tog hans søster, havde han aldrig været i vandet. Hverken i havet, svømmehallen eller poolen på feriehotellerne. Derhjemme tog han også kun brusebad. Vandet måtte gerne røre ham, men der måtte ikke være mere, end at han stadig var stærkest.
Pludselig så han hans søsters glade ansigt for sig. Det store grin og de glade råb da hun løb ud i vandet, mens hun kiggede på ham. Hans advarsel til hende da han så bølgen rejse sig foran hende, som en flamme der pludselig får fat og vokser sig stor.
Han stoppede op, da bølgen kastede sig over hende. Tog alt magt over hende, trak hende ud i vandet, og druknede hendes skrig. Da hun var væk, og skriget borte, gik han videre.
Det er gratis at oprette en konto