Asta finder Esther

Jeg går lige så stille rundt der hjemme, for jeg venter på at min mand skal komme hjem. Jeg finder en lille adresse bog med alle mine adresser på mine gamle venner og veninder. Jeg kigger hele bogen igennem, og kommer til at tænke på hvor meget jeg savner tiderne med mine venner og veninder. Jeg begynder at græde, lige så stille for jeg kan ikke holde det ud! Alle de gamle skolekærester, bedste venner og veninder. Lige da jeg har lagt adresse bogen, ind kommer min mand ind af døren. Jeg siger til sin mand ”Jeg vil gerne over og besøge Esther”. Min mand kigger på mig. ”Jamen Asta vi ved jo ikke hvor hun bor”. Jeg kigger ned i gulvet. Min mand går ind på toilettet og lukker døren. Jeg er trist til mode. Jeg finder mine gamle ugeblade frem fra i sommers, og kigger dem alle igennem. Da jeg har sat med ugebladene i 2 timer, ser jeg lige pludselig en annonce hvor der står at der er en der søger en der hedder Asta, og det gør jeg jo! Helt præcis står der i annoncen: Hej jeg leder efter en pige som der hedder Asta, som jeg gik i klasse med da vi var børn. Skolen hed Vestervangskolen. Vi har bla. lavet det højeste sodavands tårn ovre i klassen hvis du kan huske det? Håber jeg finder dig! Esther Vildnessen. Jeg begynder nærmest at hoppe rundt omkring overalt. Men så spørger min mand ” Asta? Hvorfor opfører du dig sådan? ”.”Jeg har lige fundet Esther!”. Min mand kigger underligt på mig.”Hvordan? det er jo næsten umuligt”. Jeg skynder mig at gå hen til min mand, som sidder i sin stol, og viser ham en lille annonce, hvor at Esther har søgt efter mig i ugebladet. Jeg kigger vildt glad på min mand, og siger ”Kan du ikke lige finde telefonen og taste nummeret ind?” Han skynder sig ind i køkkenet, og finder telefonen, og skynder sig tilbage til stuen igen, og taster nummeret ind.”Dyyyt…..dyyyyt…dyyyt. Ja go’dav det er Esther” bliver der sagt med en lidt hæs stemme. Asta stråler af glæde og siger ” Hej Esther det er mig Asta”. (Lille pause). ” Hvad ?! er det rigtig? Er det dig Asta?” ”Ja det er mig” ”Hvordan har du det så i dag Asta?” ”Meget godt Esther” ” Hvor er du flyttet hen for jeg har prøvet at opsøge dig, på dit gamle nummer og dit gamle hus, men du har slet ikke været til at finde, for jeg har jo også sat en annonce i ugebladet, men der blev aldrig svaret, så jeg opgav håbet om at finde dig, men her er du jo!” ”Ja her er jeg, og vil gerne se dig for jeg kiggede i min gamle adresse bog i dag og kom til at tænke på at vi meget gode venner og at jeg faktisk savnede dig” ” Jamen så kom dog og besøg mig i morgen. Jeg er flyttet til Varde. Hvor er du flyttet hen?” ”Jeg fik mine forældres gamle hus så jeg bor stadig i Esbjerg” ” Okay. Mødes vi så hjemme ved mig i morgen kl. 1?” ”Ja! ”. Jeg kunne ikke sove den nat, for jeg var så spændt på den næste dag. Så blev det morgen, og jeg havde fået 2 timers søvn. Vi kom begge i fint tøj, og gik ud i garagen, og startede bilen, og så kørte vi ellers bare til Varde. Da vi kom til der hvor Esther boede, fik jeg helt sommerfugle i maven, for det var jo mange år siden at vi havde set hinanden. Jeg bankede på, og døren gik op, og der stod Esther igen, efter mange år, hvor jeg ikke havde set hende. Hun har forandret sig helt vildt, tænkte jeg i mit hoved. Nå men så kom vi ind, og jeg satte mig ned i en stol, og så begyndte vi at snakke sammen om de gamle dage. Efter 15 min snak bankede det på døren. Da Esther kommer tilbage kom der to ældre mænd ind af døren til stuen, og jeg sad bare helt måløs. Det var jo Kaj og Henrik. Jeg kiggede forvirret på dem, og så på væggen. Det kunne jo ikke passe?! Nå men da jeg så var faldet lidt til ro så jeg et billede der stod i vindueskarmen, som jeg havde set før? Jeg spurgte om jeg gerne måtte tage det ned, og det måtte jeg da gerne. Jeg kiggede på det, og så sagde Esther at det vare os fire der var på det billedet, og det var der jeg kunne genkende billedet fra. Det var sjovt at se os fra dengang, og hvor små vi var. Da vi havde været der i 2 timer tog vi hjem. Da vi kom hjem fik vi mad, og så gik vi i seng. Pludselig kommer der en bold flyvende og rammer mig lige i maven, jeg falder ned på jorden og begynder at græde. Jeg rejser mig op, og stormer på Henrik. Kai og Esther står bare og griner. Da vi kommer indenfor, bliver mig og Henrik gode venner igen. Vi sidder alle fire og snakker i den time før vi har fri, for vi nemlig bestemt os for at være sammen der hjemme. Vi hopper på vores cykler, og suser hjem til mig. Smider cyklerne i græsset foran huset, og løber om i bag haven. Min mor står og sætter noget op, men vi har for travlt til at spørge hvad det er til, så vi læber bare længere ned i haven og klatre i træerne. Så råber min mor, at vi skal komme, fordi hun lige har noget vi skal gøre. Vi skal stille os ind foran et lærred, men det virker ikke helt, for vi står bare og pjatter. Så kommer der en dame om i haven med et stort kamera, og så går det op for os at der skal tages et billede af os. Vi bliver rykket rundt flere gange, op og ned frem og tilbage, for fotografen kan ikke finde ud af hvordan vi skal stå. Efter vi har brugt 10 min på det, står vi som vi skal. Henrik og Kai står og skubber til hinanden. Så bliver min mor sur på dem, og de ser helt bedrøvet ud. ”Sig appelsin! ” Pling og der blev billedet taget, og vi fik vær et billede. Ring, ring, ring. Det er vækkeuret der ringer og jeg står op. Så går jeg ned i køkkenet, og spiser min morgen mad, og så kommer min mand ned. Jeg fortæller ham om min drøm, og synes at det var en sjov drøm jeg har haft, fordi at jeg drømte præcis hvad der skete den dag, men det var stadig den bedste dag for mig nogensinde. Den dag glemmer jeg aldrig.