Nogle simple redoxraktioner gennemføres og ”oversættes” fra iagttagelse til reaktionsskemaer, som skal afstemmes korrekt.
Apparatur: Reagensglas i stativ, Spatler, Universalindikatorpapir.
Kemikalier:
0,02 M KMnO4 kaliumpermanganat-opløsning
0,1 M K2Cr2O7 kaliumdichromat
3,6 M H2SO4 Svovlsyre
1 M NaOH natriumhydroxid
Na2SO3 natriumsulfid
FeSO4 Jern(II)sulfat
Teori:
Når man antænder et stykke magnesiumbånd, brænder det med en kraftig lysende flamme. Herved omdannes magnesiumbåndet til et hvidt pulver. Under reaktionen afgiver magnesium afgiver magnesium to elektroner. Elektron afgivelsen kaldes oxidation, mens elektronoptagelsen kaldes redaktion.
Oxidation: Mg Mg2+ + 2e-
Reduktion: O + 2e- O2-
De elektroner, der afgives ved en oxidation, kan ikke eksistere frit, men skal bindes til noget andet. Derfor vil en oxidation altid finde sted samtidig med en reduktion og omvendt. Tilsammen kaldes det en redoxreaktion.
Redoxreaktionen: Mg + O Mg2 + O2-
Da der ikke findes frie O atomer bør reaktionsskemaet skrives:
2Mg + O2 2Mg2+ + 2 O2-
Magnesiumioner og oxidioner tiltrækker hinanden. De danner et iongitter, der består af Mg2+-ioner og O2--ioner i forholdet 1:1.
Mg2+ + O2- MgO
Det hvide pulver der blev dannet ved reaktionen, er saltet magnesiumoxid, MgO.
Metaller kan nemt afgive en eller flere elektroner, og bliver skrivet op i en såkaldt spændingsrække, der angiver, hvor let metaller lader sig oxidere. Jo lettere et metal har ved at afgive elektroner og danne ioner i en vandig opløsning, jo længere til venstre i rækken står de. Når man har spændingsrækken, kan man forudsige, om der vil ske en reaktion mellem et metal og et andet metalsioner Et metal (M1) kan reducere ioner af et andet metal (M2) hvis metallet (M1) i spændingsrækken står til venstre for metallet (M2) i ionform.fx:
Det er gratis at oprette en konto