Møllersvenden

Det hele startede på landets nok flotteste slot, hvor der arbejdede en ung tjener. Han havde kun fået sit job, på grund af sin charme. For hverken klog eller køn var han, og penge havde han heller ikke mange af. Hans løn for jobbet var husly og mad, og det var han nu meget tilfreds med. For han havde mistet sin far og mor, før boede han på gaden med rotter og levede af hvad han kunne finde i skraldespandene.

Jobbet på slottet bestod af at hjælpe i køkkenet, servere mad for kongefamilien og deres fine gæster. Underholde det kunne den unge tjener, han kunne få de ellers kedelige fine folk til at skraldgrine en hel aften. Men ligeså sjov han var, ligeså klodset var han også. Han smadrede altid noget, eller brændte den sovs som kokken havde brugt uendeligheder på at lave på.

I foråret kom den store påskemiddag, hvor de fineste gæster kom til middag. Kokken havde lavet sin berømte sovs til denne store begivenhed. Den unge tjener havde ikke fået lov at røre den denne gang, men den skulle bæres ud, og dette måtte tjeneren selvfølgelig. Det gik også helt fint lige indtil han var en meter fra kongen, og snublede over en lille fold i tæppet, sovsen fløj ud af hans hænder og ramte kongen lige i hovedet. Der blev fuldkommen stille i et par sekunder, lige indtil kongen rejste sig så stor og bred han var, og råbte til tjeneren at han havde fået nok af hans dumheder, og aldrig skulle han vise sig på slottet igen. Den sølle dreng blev smidt for porten. Han anede ikke hvad han skulle stille op. Han sad ved siden af dammen og så på de mange smukke fisk, da der med ét hoppede en frø op på hans skød. ”hvad er der i vejen med dig?” spurgte frøen, og så fortalte drengen alt hvad der var sket, og at han hverken havde mad eller husly nu. Frøen sagde så ”gå hen til mølleren, han mangler en møllersvend”, drengen sagde tak og fulgtes så med frøen til møllen.