Sammentaler i mørket

Sammentaler i mørket Det havde brændt sig ind på min nethinde, og det ville ikke forsvinde. Mine tanker spillede mig et puds, det vidste jeg. Der var ingen, den sorte silhuet der blev ved med at forfølge mig når jeg gik, der forsvandt hver gang jeg vente mig om, eksisterede ikke andre steder end i mit hoved, det var mørkets og tankernes kraft. Mit hoved skabte et skræmmende billede, det mørke der omsluttede mig og stjal al lys og varme, forsøgte ikke at kvæle billedet, nej tværtimod, det gav billedet, figuren, frygten næring og livskraft. Og jeg husker det tydeligt.