Mørket kan både være din bedste ven og din værste fjende! Uden mørke ville ingen mennesker få ro. Men med uendelig mørke ville ingen mennesker føle sig tilpas. Jeg kender selv utilpasheden, fra når jeg en mørk nat befinder mig i skoven, eller jeg en aften går tur, der hvor jeg bor. Fra når jeg kun er mig selv og mit eget åndedræt midt i en uendelig mørke, som på sin vis kan virke utrolig befriende, men også ufatteligt skræmmende. Befriende fordi mørket ikke dømmer dig på dit udseende, og fordi mørket lytter til dig og giver dig svar på selv de sværeste spørgsmål. Mørket er kun skræmmende når det er helt mørt, hvis der lige pludselig suser et stjerne skud over himlen, vil det sekund stjerne skuddet er der, og lyser himlen op vil det ikke være lige så skræmmende.
Mørket er skræmmende, fordi den er uendelig, du kan ikke blive klog på mørket, og du kan ikke se igennem den. Alverdens trusler kan befinde sig inden for ganske få meter uden, du ved det. Når jeg befinder mig i mørket, føler jeg mig tit utilpas, denne utilpashed kommer af alle de lyde og alle de skikkelser, som jeg tror, jeg ser, når jeg befinder mig i mørket. Selv om mørket kun er mørkt, kan den danne de mest uhyggelige væsner og skikkelser, som jeg tror jeg ser, når jeg befinder mig i mørket. Tit tager jeg mig selv i at blive bange, føle mig forfulgt af mørket og at have følelsen af ikke at kunne slippe væk fra den. Mørket er over dig, som et tæppe du ikke kan skubbe af dig, den trækker dig med ned i en angst, som du ikke sådan lige slipper op af. Når jeg befinder mig i mørket med denne angst i mig, føler jeg en hvis længsel efter lys, jeg føler længslen efter at være i menneskers nær hver og følelsen af at føle sig tilpas, og ikke at føle sig skræmt af de farer som i virkeligheden ikke er der.
Det er gratis at oprette en konto