Marie løb op på loftet. Hun kunne høre at hendes lillesøster, Lise, stadig talte. De legede gemme, som de altid gjorde, når de var selv hjemme i weekenden. Hun gemte sig om bag en gammel kommode, de havde arvede efter farmors død.
Hun tænkte på, at Lise ikke engang kunne huske farmor. Det var en skam, syntes Marie. Hun kunne rigtig godt lide farmor, for hun havde nemlig altid slik og kager når de kom på besøg hver søndag eftermiddag. Marie var kun 6 år dengang, og Lise var kun halvandet år. Farmor døde af hjertestop. Farfar har Marie, eller lise for den sags skyld, aldrig kendt. Han døde, da hans fiskerbåd blev totalødelagt af en voldsom storm, for snart 18 år siden.
Der var stor alders forskel på Lise og Marie. Marie var 16 år, og Lise var 8 år.
Lige da hun tænkte på dengang Lise blev født, kom Lise op på loftet. Marie bakkede.
Lige pludselig væltede hun over en kuffert. Hun blev helt stille. Bare Lise ikke hørte det.
”Marie er du heroppe?” kom det fra Lise. ”Du ved godt at jeg ikke kan lide loftet! Så kom frit frem hvis du er her.” Men Marie kom ikke frem. Hun ville ikke findes, for den der tabte skulle vakse op i aften, og det havde hun gjorde de sidste 3 gange, fordi hun kom frem da Lise sagde det. Hun var træt af, altid at skulle gøre alt det trælse, fordi Lise var bange for alting. Denne gang skulle Lise ikke få sin vilje, bare fordi Marie plejede at give efter.
Det er gratis at oprette en konto