Miljøgifte og sundhed

I denne rapport er det viden om miljøgifte og sundhed. Vi uddyber os i emnet og besvare spørgsmålene. I geografiafdelingen handler det mere om miljøgifte og i kemiafdelingen handler det om tungmetaller, selvfølgelig handler alle punkterne om miljøgift. Biologipunktet handler det om sundhed.

Geografi

Det forurenende stof der tale om miljøgifte er svovldioxid, sulfat, kul, olie, træ, kviksølv, cadmium og organisk tungmetaller. PCB, DDT, klordaner, klorbenzener, dieldrin, toxafen og broderede flammehæmmere i væv fra hvalrosser og sæler.

Også tungmetaller som fx cadmium, kviksølv, bly og kobber kan være farlige miljøgifte. De nedbrydes ikke i naturen, men her varierer giftigheden med de øvrige miljøforhold. Cadmium, der kan ophobes i levende organismer og i fødekæderne, er fx meget giftigt for dafnier og andre planktonorganismer i kalkfattigt ferskvand, men virker ikke nær så giftigt i kalkrigt ferskvand og havvand. Når metallisk kviksølv, der i sig selv ikke er særlig giftigt, kommer ud i et vandområde, kan det af mikroorganismer omdannes til miljøfarligt methylkviksølv. Dette nedbrydes kun langsomt i naturen og kan let trænge ind i celler og skade arveanlæggene.

Miljøgiften kommer fra tungmetaller og POP’er. Tungmetaller kommer fra industrien. POP’erne kommer bl.a. fra pesticider, industrikemikalier og forbræningskemikalier.

Miljøgiftene kommer herop til Grønland på grund af vindretningen og det afhænger af det. Miljøforurening i Grønland er hyppigst i vinter halvåret, fordi Polarfronten er rykket så langt mod syd, at luftmasserne fra Europa trækkes op mod Nordpolen, hvorfra de bevæger ned over Grønland.