Mester Eriks Vej 57 9000 Aalborg 99824000 skolenr.: 851 010
Folkeskolens afgangsprøve i Skriftlig dansk
Elevens navn: [NAVN A]
Klasse: 9.C
Nr.: 14
Tilsynshavendes underskrift:
3. Samtaler i mørket
Alle kender til angst. Alle kender til den utryghed, der er når man træder ind i mørket. Man ved ikke hvad der gemmer sig derinde, man har heller ikke mulighed for at finde ud af det, medmindre lyset tændes. Når man er ude at gå en tur, en mørk vinteraften, har de fleste mennesker en angst for et eller andet. Mørket sætter ingen grænser. I mørket tør jeg gøre ting, som jeg ikke turde gøre når lyset træder frem, for ingen kan se hvad jeg laver, og højst sandsynligt finder ingen ud af det. Man kan også sige at mørket bringer folk sammen. Man har vel alle prøvet det pinlige øjeblik når man for første gang skal være sammen med den person, som man bare har glædet sig til at være sammen med i lang tid, en person man rigtigt godt kan lide. Hvem skal tage det første skridt? I mørket er det lige meget hvem der griber den andens hånd, for ingen kan se den røde farve der kommer frem i ansigtet, og ingen kan se, at du faktisk smiler overalt indeni.
Det er gratis at oprette en konto