Forladt dukke på stranden

Det var en helt almindelig varm sommerdag, bølgerne skyllede op på strandkanten hele tiden, havet brusede som det plejede, mågerne skreg og fløj rundt, imens de ledte efter fisk og andet mad. Men der var alligevel noget helt usædvanligt på stranden den dag.På en kæmpe stor sten, der var skyllet op på land med tide vandet, lå der en legetøjsdukke på et tæppe, helt alene og forladt. Dukken var en lille pige dukke, som havde mørkt brunt hår og en slags hvid kjole på, helt mirakuløst var den ikke kommet noget til, mens den havde ligget i vandet, den havde ikke en gang fået nogen slag efter at den var blevet kastet op på land med bølgerne, og på en aller anden måde var tæppet kommet med den, og der lå den og tørrede i solen, smilende og kiggende op mod den blå og skyfrie himmel. Det var svært at sige hvor lang tid dukken havde ligget på stenen, men hvis man gik tæt på og rørte ved dukken, kunne man mærke at den var helt tør, så den havde sikkert ligget i solen i mange timer. Men ingen havde gidet samle dukken op eller noget, folk havde bare gået forbi den uden rigtigt at lige mærke til den, de havde simpelthen bare ignoreret at der faktisk lå en fin lille dukke på et tæppe og kiggede op på den klare blå sommer himmel. Dukken ville sikkert have haft godt af at blive samlet op, og at nogen ville tage sig af den og passe på den, måske endda give den et helt nyt hjem, hvor der måske også ville være en lille pige der gad lege med den hver eneste dag. Men der skete ikke noget, folk gad ikke tage den med sig. Det kunne måske også skyldes at dukken havde ligget ude i vandet i mange dage inden den havde haft held til at skylle op på land sammen med det tæppe som den lå på, så den så garanteret ikke særlig indbydende ud, og ikke lige frem en dukke man gad have til at stå derhjemme.Men hvordan var dukken overhovedet havnet ude i vandet?Omkring en uge før dukken skyllede op på land var den ombord på et kæmpe krydstogt skib, der sejlede omme på den anden side af jorden, og på skibet var der flydt med børnefamilier, der var taget på ferie for at opleve verden. Men en dag hvor skibet var gået i havn, for at passagerne kunne gå i land for at opleve den by de var kommet til, var der en lille pige der havde taget dukken med sig i land, dukken betød nemlig alt for hende, det var hendes aller bedste dukke, så den elskede hun naturligvis meget højt. Men da alle passagerne skulle til at gå ombord på skibet igen, var den lille pige og hendes familie blevet lidt forsinkede, så de kom løbende tilbage til skibet, men da de løb ombord tabte den lille pige sin elskede dukke i vandet, hun stoppede straks op og begyndte at skrige og græde, og råbte at hun ville have sin dukke tilbage, men hendes far greb fat i hende og sagde at der ikke var tid til at gå ned efter den, efter som de allerede var sent på den, han sagde til hende at når de kom i land næste gang ville han købe hende en ny dukke, men den lille pige græd og græd og stod og kiggede ned i vandet hvor hun havde tabt dukken, til sidst gad hendes far ikke hører på hende mere, så han løftede hende op og tog hende med ombord på skibet, så de kunne sejle videre. Den lille pige så aldrig nogensinde sin elskede lille dukke igen, den var tabt for evigt.Efter skibet var sejlet videre, var der en lille fattig dreng der fandt dukken, han svømmede ud og fik fat i den lille dukke, hvorefter han svømmede ind på land igen sammen med dukken, det var først efter at drengen var kommet op af vandet, at han fik kigget ordentligt på dukken, han syntes den så lidt grim ud efter som den var helt gennemblødt af vand, så han besluttede sig for at tage dukken med sig hjem, så den kunne tørre, og så kunne han også vise den til sine forældre. Da han kom hjem løb han straks ind i køkkenet til sin mor - som stod og var i gang med at lave aftensmaden, og fortalte hvordan han havde set dukken ude i vandet, og bagefter var svømmet ud til den, og havde fået den med sig op på land. Imens de stod og snakkede om dukken og hvordan han havde fået fat i den kom drengens far ind i køkkenet, han sagde til drengen at de skulle ud og fiske i morgen, det blev drengen glad for at høre, han elskede nemlig at fiske og sejle med sin far, og han ville tage dukken med sig ud på fisketur. De tog af sted tidligt om morgenen, det gjorde de nemlig hver gang de skulle ud og fiske. De var sejlet at godt stykke ud for byen, der var nemlig nogle gode steder at fange fisk. De sad og ventede på at få fisk på krogen hele dagen, men uden held, så de besluttede sig for at sejle tilbage igen. Men lige da de skulle til at sejle, kom der en kæmpe motor båd med fuld fart hen imod dem, og nogen få meter fra dem drejede den skarpt så der kom en kæmpe bølge hen imod dem, og de fik selvfølgelig et kæmpe chok så de næsten var ved at falde over bord, men den eneste der faldt over bord var dukken. Drengen opdagede det først da han var kommet hjem igen, han var selvfølgelig ked af det, men det var jo bare en dukke, og det var trods alt også pigelegetøj havde drengen tænkt. Men dukken der nu lå ude i havet blev hurtigt taget langt væk af bølgerne og den kraftige hav strøm, i løbet af få timer var den allerede kommet flere hundrede kilometer væk fra byen hvor den var blevet tabt.Den blev ledt langt langt væk af strømmene i havet, og i løbet af næsten en uge blev den ledt hen til den strand hvor den blev skyllet op. Dukken havde næsten ligget på stenen hele dagen, og der var stadigvæk ikke nogen der havde gidet samle dukken op, lige indtil at der kom en dame gående med sin hund og sin lille pige, pigen der straks fik øje på dukken fra lang afstand, sprintede over til den for at tage den op, men moderen råbte til hende at hun ikke måtte rører ved dukken før hun havde set på den, moderen kom hen til den, kiggede først lidt på den, prikkede lidt til den med foden for at dreje den rundt, og så lod hun hunden snuse til den, men hunden brød sig ikke om den lugt der var omkring dukken. Den lille pige sagde til sin mor at hun ville have dukken med sig hjem så hun kunne lege med den, men det ville hendes mor slet ikke have, hun sagde at dukken var alt for gammel og ulækker, og at den sikkert var fyldt med alle mulige bakterier og strandlopper, og sådan noget ville hun slet ikke have ind i sit hus! Pigen begyndte at græde og vrælede at hun ville gøre alt for at dukken kunne komme med hende hjem, hun lovede at hun ville rense og vaske dukken indtil hendes mor var tilfreds, den lille piges mor stod og overvejede det længe, pigen stod og så bedende på sin mor mens hun tænkte. Til sidst besluttede moderen sig for at pigen ikke måtte tage dukken med sig hjem, den var simpelthen for ulækker. Den lille pige begyndte straks at græde, hun græd hele vejen hjem, men det hjalp ikke på moderens beslutning.Så efter at have tilbragt en hel dag på stranden, og ingen havde gidet tage dukken med sig, begyndte det at blæse kraftigt, det blæste så kraftigt at vinden tog dukken og bar den op i et kæmpe træ hvor ingen aldrig nogensinde ville finde dukken igen, den lå bare der i træet, alene og forladt.