Jordskælv i Haiti: et personligt vidnesbyrd

Jeg er kommet godt herned til Haiti, hele turen fra Oure til Hisiki er gået uden de mindste problemer. Vi kom med en bus fra lufthaven i Hisiki til hotellet, hvor vi blev tjekket ind og fik nogle fine værelser med udsigt ud over vandet, vi havde en pool lige uden for vinduet, så man kunne bare lige hoppe ud ad vinduet og så var man nede i vandet. Den første dag skulle vi ud og se en masse forskellige ting som nogen meget flotte kirker og nogle flotte udsigt steder. Min far skulle til et møde med nogen kloge mennesker fordi det var jo grunden til vi var her, fordi min far skulle forhandle nogen ting på plads. Mig, min søster og min mor tog afsted. Det var en rigtige hyggelig tur med mange spændene ting undervejs.Da vi kom hjem mødes vi med min far og gik ud for at få lidt at spise, jeg fik fiskefile med kartoffel både til det smagte rigtig godt. Klokken var mange inden vi var tilbage på hotellet. Da vi kom lagde vi os til at sove med det samme. Men der gik ikke længe inden vi kom op igen fordi der var jordskælv. Jeg vågnede først og løb hen hvor min mor og far sov vækkede dem og min lille søster. vi havde ikke særlig meget tøj på da vi løb ud af hotellet jeg havde kun underbukser på. Men da vi kom ud på gaden var der panik, alle løb rundt og jeg kunne heller ikke finde mine forældre lige pludselig, men heldigvis fandt jeg dem igen, jeg havde svært ved at forstille mig hvad der enlige skete jeg gik bare lige så stille rundt og kunne se at det vat mange huse der styrtede sammen. Lige pludselig kom min far og tog fat i mig og vi løb væk det var fordi vores hotel styrede sammen så det var bare med at komme væk i en fart så man ikke kom til skade, i dette øjeblik var jeg meget bange jeg rustede hele tiden og kunne næsten ikke stå oprejst. jeg var næsten ved at tisse i bukserne da der kom en mand løben hen til mig og sagde at jeg skulle hente hans lille dreng inde i et sammen styrede hus jeg sagde nej til at gøre det fordi jeg var bange nok i fore vejen.Endelig stoppede jorden med at ruste og men jeg rustede stadig, jeg holdte min far i hånden og min søster i den anden hånd. Der var ingen af os der vidste hvor min mor var, hun var pludselig forsvundet ud i det blå, det gjorder mig endnu mere bange det første jeg tænkte var om jeg over hovedet så hinde igen. Vi begyndte at lede efter hinde men de første par timer var at bare kæres alle græd også mig, min søster og min far fælde også en lille tåre. Jeg kunne lige pludselig høre min mor kalde efter os, jeg hiv i min far som løb efter mig da jeg løb. Vi fandt min mor men hindes fod sad fast under en væg fra en sammen styrtede hus. Mig og min far prøvede om vi kunne løfte vægen lidt op så min mor kunne komme fri det virkede, hun kom fri men hun havde brækkede foden. Vi fandt et træ som vi sov under men vi havde ingen ting at drikke eller at spise så vi lå bare og ventede på nødhjælpen skulle komme, og at lufthaven åbnende igen så vi kunne komme hjem til Oure igen. Men de nødhjælps flok der var kommet sagde der gik nok ca. 2 måneder inden at lufthaven var sikker at flyve fra igen.