Har metaforer så stor betydning retorisk set? Kan brugen af det fængsle, overbevise eller skjule noget for læseren? Det kommer vi langt mere i dybden i, i Thomas Bredsdorffs artikel: De talende billeder, og Gert Smistrups artikel: Sportens spraglede sprog.
Der er ofte retorisk gevinst ved brug af metaforer for forfattere, god brug af metaforer kan gøre, for et eksempel, en artikel langt mere fængende at læse, ellers bliver en tekst bare for tør, og hurtig uinteressant at læse. Metaforer kan også bruges hentydende, så som seksuelle eller komiske, hvilket også gør en tekst eller artikel betydelig mere fængslende. Hvis vi ser på Silvan reklamen fra 2001, så står der tydeligt med stor overskrift på billedet, ”Tag os med hjem og UDNYT OS”, det har en meget seksuel og lystigt betydning, hvilket gør reklamen langt mere iøjnefaldende, og man kan næsten ikke lade være lige at revidere den endnu engang. Det er et smart og godt eksempel på et metafor, men samtidig også ret upassende i forhold til reklamens virkelige betydning, det er trods alt bare et par medarbejder man får besøg af, som så vil hjælpe til, med det projekt man nu end har gang i, i hjemmet. Men ret humoristisk er det nu.Dårlig brug af metaforer ved jeg nu ikke om man kan sige der er, en tilnærmelse er, for den part der bliver trådt over tæerne. Hvis vi ser på Thomas Bredsdorffs artikel, De talende billeder, uddrag fra politikken den 28.9.2002, så mener Bjørn Lomborg, miljødebattør, at den metafor som Verdensnaturfonden bruger, er alt for stærk og metaforens betydning rammer alt for hårdt. Han frygter metaforens styrke, hvilket der også er grund til mener Thomas Bredsdorff, han siger at ”Metaforer præger tanken. Det er derfor, de er så stærke våben.” Men ligefrem at sige dårlig brug af metaforer syntes jeg ikke der findes eksempler på. Metaforer er bare meget kraftfulde, og kan bruges meget stærkt retorisk.
Det er gratis at oprette en konto