Vi gik ud i bilen og begyndte at køre mod kirken. Der var ikke nogen der talte, der var helt stille. Hvorfor var det lige at Louise, min storesøster, skulle dø?
Hun var ude og køre i sin nye bil, da hun pludselig blev ramt af en stor lastbil. Hun døde ikke med det samme, men hun var hårdt såret. Omkring fem-ti min efter ulykken kom en ambulance og hentede hende. Men det var for sent. Hun døde på vej til hospitalet. Da vi kom hen til hospitalet og vi fik det af vide begyndte mor at græde. Far blev så rasende at han smadrede en vase som stod på et bord i venteværelset. Det var så uvirkeligt. Hvordan kunne det ske for vores familie? Det var som om at hele vores verden faldt fra hinanden, på bare få sekunder. Jeg viste ikke om jeg skulle græde eller være stille, være ked af det eller rasende. Det var som om alting gik i stå.
Efter ca.1 times kørsel kom vi hen til kirken hvor hun skulle begraves. Alle dem der kendte hende var der, dem fra hendes klasse var der, dem fra familien og hendes andre venner. Det var så trist. Vi stod alle sammen rundt om et mellemstort hul, mens far, Henrik og nogle andre bar hendes kiste ud fra kirken. Alle græd. Da selve begravelsen var over begyndte folk at spørge ”Hvordan har i det med at hun er død?”, kunne de ikke forstå at vi havde det af forfærdeligt. Jeg ville så gerne se hende igen.
Det er gratis at oprette en konto