De blanke sko er stive at gå i. Det var hendes. Hun havde dem altid på, det kan jeg ikke forstå, for de er ubehagelige, de gnaver.
Jeg griner og leger på legepladsen. Hun løber rundt og leger, at hun er en flyvemaskine, det ser fjollet ud. Hun laver nogle gemytlige lyde med munden, hun prøver nok at lyde som en flyvemaskine. Hun løber rundt i små cirkler og ottetaller. Skoene hun har på skinner, det er hendes blanke sko, hendes yndlings sko, dem som mor har givet hende. De larmer, når hun løber rundt.
Vi havde en hyggelig stund sammen. Den sidste, som var hyggelig.
Vi kører hen mod kirken, den store og flotte, som ligger på hjørnet, det er bare min mor, min far og jeg, alene. Det føles som en evighed at køre derhen. Jeg plejede altid at sidde med hende bagi, vi plejede at drille hinanden. Første køretur uden hende, min tvillingesøster. Jeg føler, at jeg har et tomrum indeni.
Hun ligger i kisten, den er hvid og har nogle nydelige detaljer på siderne. Begravelsesceremonien var smuk, men trist. Folk græder, nogle enkelte prøver at holde tårerne tilbage og så er der mig. Jeg græder ikke, jeg smiler ikke, jeg står bare og kigger blankt ud i luften. Intet er gået op for mig endnu.
Det er gratis at oprette en konto