De sorte blanke sko som egentlig var pæne og flotte, men alligevel så mærkelige og uvante. Jeg kiggede op igen væk fra skoene og så mine forældre på vej ud, jeg kiggede hurtigt en gang over skulderen hen imod hendes værelse, og jeg savnede hende ubeskrivelig meget, selvom vi ikke altid havde været lige gode venner, men inderst inde elskede jeg hende jo! Og det ved du godt søs og jeg er sikker på hun ikke stillede nogen spørgsmålstegn ved min kærlighed til hende.
Dagen før hun døde sad jeg på hendes værelse mens hun spillede, husker tydeligt numret det var en af hendes ynglings med John Frusciante, og hun spillede som numrene legenden selv, der var dage hvor jeg lå på hendes seng og lyttede til hendes spil i timevis. Hun havde også prøvet at lære mig nogle simple ting, men lige lidt hjalp det, hun var den eneste af os to med det musikalske gen.
Eller det troede jeg i hvert fald, et par dage efter hun var død, gik jeg ind på hendes værelse, tog hendes guitar, kiggede på hendes noder og tænkte at nu skulle jeg tage mig sammen og lære det her som min søster havde fået så meget glæde og gavn af. Jeg ville lære det! Ikke kun for min egen skyld men også for hendes. Så de sidste par dage har jeg bare siddet og spillet på sengen overfor den stol hun altid sad på, af og til følte jeg at hun sad der på stolen og lyttede stolt. Stolt det er jeg i hvert fald sikker på, at hun ville have været!
Det er gratis at oprette en konto