Vigtige resultater af undersøgelsen ”Danskerne har droppet den personlige Gud”:
De fleste danskere har skiftet den personlige Gud ud med en mere upersonlig Gud, altså en sjæl eller en livskraft. Hvilket faktisk er et meget interessant skift, da vi danskere før i tiden gik meget i kirke og kun troede på den Gud, der bliver skrevet om i Biblen. Som der bliver skrevet i artiklen, er danskernes tro blevet mere moderne. For mange vil troen på den personlige og traditionelle Gud nok efterhånden virke en del mere gammeldags.
51 % af danskerne tror på den upersonlige Gud, 16 % tror på den personlige Gud, og 15 % er ateister. Selvom de fleste danskere i en eller anden grad tror på Gud, landede tallet, i undersøgelsen, om hvor meget Gud betyder for os på en skala fra 1 til 10, helt nede på 4,6. Det vil sige, at selvom vi tror på Gud, betyder det ikke, at ”han” betyder enormt meget for os, eller at vi bruger meget tid på at tænke på ”ham”.
Kun 10 % af danskerne mener, at der kun er én sand religion. Mens hele 67 % tror på sandheder i flere forskellige religioner. Det er faktisk et rigtigt fint resultat, da det også siger noget om danskernes respekt overfor indvandrere og deres religion i Danmark.
Det er gratis at oprette en konto