I min tekst vil jeg gerne undersøge de to tekster af Thomas Kingo. Der er tale om to salmer.
Thomas Kingo: De fattiges udj odensee hospital (1682)
Her har vi en overgang fra middelalderen til renæssancen. Det markante i overgangen er den symbolske orden(religion). Heri ligger opgøret med middelalderen, hvor en udskillelse mellem det religiøse og verdslige finder sted. Der sker en begyndende udfastning mellem den religiøse og den verdslige verden. Der er en afsyning af en ny symbolsk orden, netop fordi at der i opgøret ligger metaforen: Guds død. Dette er rent faktisk snyd, da Guds begrebet ændres. Mennesket ændrer selv Guds begrebet og derfor er det selv med til at bestemme hvordan man vil definere begrebet Gud. Luthers afkald på katolicismen til protestantismen er et vigtigt skift her. Her har vi på den ene side tro, og på den anden side skrift. I reformationen skal man tilbage til skriften. Inde i protestantismen bliver Gud således genskabt. Tro afdækker her gerninger, som er i katolicismen vedvarende forsøg på ikke at falde tilbage i katolicismen. Dette er netop to parallelle verdener, hvor vi har verden på den ene side og religion på den anden side. Parallelt er at genetablere metafysikken, hvor en ny symbolsk orden oprettes under evighedens synsvinkel, altså måden hvorpå den skal ses. Dette er et nyt forankringspunkt. Det er nemlig fornuften der spiller ind her. I realiteten handler dette om at kunne dække over alt det kaos der er blevet skabt, som er opstået ved Guds død fra middelalderen til renæssancen. Alt det der foregår på denne jorden, bliver således afspejlet af denne metafysik. Via kunsten prøver man at genskabe noget helt nyt. Alt hvad der foregår i kunsten, bliver så iscenesat af virkeligheden. Dette er en måde hvorpå man ønsker at genskabe orden igen. Her løsriver kunsten sig.
Det er gratis at oprette en konto