Vi bliver alle født efter 9 måneder i mørket, 9 måneder i uvisheden. Livet starter altså med mørke, og det slutter muligvis også sådan. Mørket kan beskrives som en burgerbolle, hvor der i midten er bøffen, livet. Allerede ved fødsel er vi gjort bekendt med mørket, så hvorfor ikke se mørket som en ven frem for en fjende?
.… …. ….
Himlen er langt om længe mørk, og kun stjernerne ses.
Lyset slukkes, blikket bliver hæmmet, den efter min mening vigtigste af menneskets fem sanser, tager en pause. Effekten af dette, tror jeg på mange medfører en form for panik, en længsel til, at spole tiden frem til næste morgen, med sol, varme og mennesker på gaden. En længsel til at tage to skridt over til kontakten, og tænde for det livgivende lys.
I mellemtiden snakker min veninde og jeg. Taler om alt mellem himmel og jord, og filosoferer over alverdens småting. Det kan jeg næsten med sikkerhed i stemmen sige, er på grund af mørket. Jeg føler mørket omfavner mig. Holder på mine hemmeligheder, så jeg ved de ikke bliver sluppet løs igen. Ikke desto mindre ved jeg, at jeg også ville kunne fortælle dette ved højlys dag.
…. …. ….
Det er gratis at oprette en konto