Det er en lun sommeraften på stranden langs den jyske østkyst. Solen er så småt på vej ned bag de få kalkhvide skyer på den rødlige himmel. Bølgerne plasker ind over sten og forladte sandslotte langs campingpladsen Øster Hurup Camping. Stranden er helt øde – ikke et menneske at se langs den lange strand.
Et godt stykke nord for campingpladsen, ligger der på en sten en lille dukke - en meget speciel dukke. Den er blevet glemt af en lille pige tidligere i dag. Da det lysegrønne håndklæde ikke ligger over hende, men under hende, fryser hun rigtig meget, fordi en lille østenvind rammer hende på hele kroppen.
Hun ligger og tænker – tænker tilbage på det hele. Dengang for to dage siden, da hun sammen med Mia, legede inde i de store, ternede, bløde madrasser i campingvognen. Eller dengang hvor hun var ved at blive spist af en ged i Odense Zoo. Det var gode tider – rigtig gode tider.
Hun har egentlig aldrig tænkt på at blive glemt, eller hvordan det ville være. Det er koldt, rigtig koldt.
Hun savner Mia, og hendes varme dyne. Hun husker tydeligt hvordan Mia ligger hende blødt på håndklædet da hun skulle ud at bade. Bagefter soler hun sig med sin kære dukke ved siden af. Men så skete der noget mærkeligt. En stemme kaldte på Mia, og lige pludselig var hun væk. Hun skulle nok komme tilbage, men nej.
Det er gratis at oprette en konto