Krigen bragede. Der lød skud og skrig over alt. Døde og kvæstede, lagde smidt mellem hinanden. De kvæstede råbte efter hjælp, men der var ingen hjælp at finde.. Alle var på flugt. På flugt fra det de engang kaldte deres hjem, som så småt lå i ruiner.. – krigen var gået i udbrud. Tyskland havde invaderet Danmark.
Frede og hans kone Anna, boende på en gammel nedslidt gård med et par få køer. Anna, var arbejde hjemme på gården mens Frede arbejde ved den nærmeste smed. Udover smed, var Frede Soldat.. en stolt soldat som engang skulle kæmpe for sit fædreland om det så galte liv eller død.. og den tid var kommet. Frede, så det som sin pligt eftersom der kæreste søn, Ole døde.
Nu var tiden kommet. Frede var klar. Han havde alt hvad han skulle bruge i krigen.. men han havde dog kun én enkelt time tilbage med Anna. Og når den ene time var gået, så de aldrig hinanden igen. Anna og Frede, sad lige så stille i køkkenet på en meget slidt lille bæk og holdte om hinandens hænder. Anna, havde grædt hele dagen og tårnene trillede stadigvæk. Frede sagde ingenting, for han vidste at det ville sårer hende endnu mere. – De vidste begge at når hestevognen holdte i gårdspladsen, var det hele forbi. Efter noget tid, holdte hestevognen i gården og det bankede på døren. Der lød et sét, fra Anna. Frede rejste sig, kyssede Anna farvel og gik ud af døren, men hovedet nedad. Han tog fat i sin hat, tog i håndtaget og trådte ud.
Det er gratis at oprette en konto