Formålet med øvelsen er at give et eksempel på saltets ledningsevne. Jeg vil gerne undersøge hvor meget bedre saltholdigt vand leder, og jeg vil gerne blive klogere på hvorfor det leder bedre. Jeg vil også få mere at vide om springlag.
Teori (saltets ledningsevne)
Min teori for forsøget er at det vand med salt i vil lede bedre, fordi at helt rent vand er i sig selv en dårlig leder, men tilsættes vandet en smule salt, skabes positive og negative ioner som kan fungere som ladningsbærere, og derved forøges vandets ledningsevne drastisk.
Teori (springlag)
Min teori for forsøget er at det vil komme til at virke, og vi vil danne et springlag, fordi at vi er nogenlunde tæt på de forhold der ville være i naturen. Et springlag opstår som følge af forskelle i to forskellige parametre, nemlig saliniteten og temperaturen. Er det temperaturen, der forårsager springlagsdannelsen, betegnes det en termoklin. Er saliniteten den betydende faktor, betegnes det enhaloklin. Er både termoklinen og haloklinen i samme dybde, bliver springlaget særlig stærkt og betegnes da pyknoklinen.
Opstilling (saltets ledningsevne)
Vi fyldte 2 bægerglas med vand, og de ene også med salt. Vi satte 2 kulstænger i vært af bægerglassene. Vi forbinder den ene kulstang til en strømkilde, og den anden til en elpære. Så lader vi strøm løbe igennem et af glassene, og bagefter det andet. Så ser vi, hvornår pæren lyser mest, og det er glasset med saltet i.
Det er gratis at oprette en konto