Tiden… Det er en mærkelig faktor at måle livet i. Man lever i ca. halvfjerds år, det vil sige 25.550 dage. Eller 1.533.000 timer og endnu flere minutter. Vi måler meget af vores liv i tid, så det er en meget vigtig ting. Men den kan også meget nemt virke træls, hvis tid, bliver til ventetid.
Hvis der er noget i verden jeg hader, så er det at vente på noget. Det er uanset om det er et tog jeg skal med, eller om jeg venter på at få afleveringer tilbage. Jeg tror også at ventetid er svært ved mange ting, fordi man er spændt over det man venter på. Det kan også nemt være noget man ser frem til i længere tid. Jeg kan huske da jeg var lille, der talte jeg dagene til min fødselsdag ved at sætte krydser i kalenderen, men det var bare som om dagene gik langsommere og langsommere. Det kan også have noget at gøre med at jeg talte ned fra 2 måneder før min fødselsdag.
Uanset alder og personlighed kan tid være svær at have med at gøre, men det kan være forskellige ting i de forskellige aldersgrupper, som gør det svært. I barndomsårene var det tit noget med gaver, fødselsdage, juleaften, eller måske et besøg hos farmor i påsken så man kunne få det store 2 kilos chokoladeæg. I teenageårene er det helt anderledes. Tæller dagene indtil man bliver atten, og endeligt kan komme væk fra ”de gamle” derhjemme. Tæller dagene til weekenderne, festerne eller måske til dagen hvor man skal se hende den søde pige igen. Der ville mange nok ønske at man kunne spole tiden frem.
Det er gratis at oprette en konto