Emil lagde dukken på stranden og løb ned mod vandet for at lege med hans klassekammerater, det var deres første strandtur med klassen.
De havde cyklet hele vejen til Ishøj strand fra Albertslund, så alle havde noget sved på panden der skulle vaskes væk.
Emil legede for første gang med sine klassekammerater, de spillede vandpolo, og byggede sandslot, mens lærerinden bare sad på stranden og nød at Emil legede uden sin dukke, eller nogen der drillede ham. Som de ellers plejede at gøre, der var en fin harmoni i drenge gruppen, det nød lærerinden.
Men hun undrede sig over hvad der fik ham til at løbe i vandet uden Tim, som han ellers ikke kunne undvære.
En halv time før de skulle hjem kaldte lærerinde på Emil, og spurgte hvordan det gik der hjemme, han svarede at hans far var stoppet med at drikke og havde fået et nyt fedt job så de ikke behøvede at bo i campingvognen mere.
Lærerinden udstødte bare en ´´aha´´ lyd, og sendte en håndbevægelse af sted der betød bare løb ud i vandet igen.
Hun vidste ikke, at de boede i en campingvogn.
Emil blev drillet med sin dukke hver dag siden hans første skoledag, Emil havde været stærk og sagt det er ikke en dukke men en ven.
Det er gratis at oprette en konto