Enevælden havde taget sig indtog i Danmark, de sociale lags forskellighed var penslet ude med store strøg. Det var starten af 1700-tallet klassicismen, barokken, pietismen og oplysningstiden støder sammen. Barokkens fornuftsprægede livsholdning var at finde i den unge Ludvig Holbergs komedier. Komedier der ellers ikke var "af hans stand". Det var ikke normalt, at en mand med professorat nøjedes med komedier, hvilket nogle af de alvorlige fra hans stand afviste. I datidens Danmark, måske som udspring af oplysningstiden, var der gået mode i politisk engagement - især de lavborgerlige, håndværkerne mente de sagtens kunne gøre det bedre end de bestemmende. Dette er der dog ikke noget usædvanligt i, for sådan er der også i vid udstrækning blandt sofatilhængere i 1999. Det var så her Holbergs fornuftsprægede holdning kommer til udtryk. Det var ufornuftigt af håndværkerne at tro, at de kunne "blive til noget" - det er det Holberg gør op med. Og ikke nok gør han op med det, han bruger komediens form for ytring, hvilket som bekendt betyder en latterliggørelse, en farce, en ironisk distancering til de lavere håndværkere.
Hvis man så går ind og kigger på hvilke forhold der kan beskrive den latterliggørelse jeg pointerer skal man ikke lede længe. Hvis man kigger på valget af håndværker, der er jo som sagt en kandestøber, skal man tage med i sine overvejelser, at på det tidspunkt var kandstøbererhvervet (tallerkner, potter, pander af tin og bly) ved at blive overtaget af det mere elegante porcelæn og "jkhdkgfj". Det vil altså sige at vores hovedperson Herman von Bremen tilhører en uddøende race blandt håndværkerne, hvilket medfører en, hvis muligt, endnu lavere status end de normale håndværkere. Hvis disse to afsnit skal sammenfattes til en kort sætning som tydeliggør hvem Holberg prøver at ramme kan det gøres således: De lavborgerlige (håndværkerne) var med deres overflødige, ubrugelige engagement i poltik til grin.
Det er gratis at oprette en konto