Flystyrtet jeg aldrig glemmer

Jeg havde glædet mig lige siden, jeg fik af vide, at vi skulle af sted. Vi skulle af sted i december måned. Det var mig og min familie, der skulle en tur til Stockholm. Jeg havde aldrig nogen sinde været Sverige før, så det var min første gang. Jeg havde faktisk heller ikke prøvet at flyve, og det glædede jeg mig meget til. Mange fra min klasse havde prøvet det. De snakkede om, hvor meget det kilder i maven, når den letter, og brummen der kommer fra gulvet med en høj lyd. Men det viste sig at være en forfærdelig oplevelse.

Vi sad i Arlanda Lufthavn ved Stockholm. Mig, min lillebror, mor og far. Vi var meget trætte og udmattede, vi havde gået rundt i hovedstadens gågader for lige at få shoppet lidt ekstra med hjem til Danmark. Ugen havde været dejlig men også meget kold. Vi havde været i Gröna Lund Tivoli, det var vildt sjovt.

Vi skulle flyve klokken 01:30, og klokken var kun 00:07. Jeg var en meget utålmodig pige, mig var der altid gang i. Vi måtte slå tiden ihjel på en eller anden måde. Vi valgte at gå hen på Mc Donalds, som lå i lufthavnen, vi ville have noget mad, inden flyturen begyndte. Vi var alle sulte. Jeg skulle helt klart have en Team Boks med popfritter,salat mayonaise og en cola. Jeg elsker cola, brussen får mine øjne til at løbe i vand. Og man kan mærke, at det bobler helt nede i maven. Jeg var meget sulten, så jeg gik i krig med maden ligeså hurtigt, jeg kunne komme til det. Det var nu kun en halvtime til flyafgangen, da vi hørte over højtalerne: ” Kära alla passagerare vara indblandade Köpenhamns Flygtplats. Planet har nu anlänt till Arlanda Flygtplats, men oljan var tyvárr slut, så vi måste ha fullt något mer. Jeg återkommer när vi vet mer. Tack för er uppmärksamhet. Dear all passengers to fly to Copenhagen Airport. The plane has now arrived at Arlanda Airport, but the oil unfortunately run out, so we most have filled something more. I return once we know mere. Thank you for your attention.” Jeg forstod intet af, hvad der blev sagt. Så jeg spurgte min far om, hvad de sagde: ” Flyet er ankommet, men olien er løbet ud, så de skal have fyldt noget nyt på.” Det tænkte jeg ikke så meget over, jeg ville bare gerne hjem meget snart. Klokken var blevet mange, synes jeg. Trætheden var ved at tage over. Maden var ikke spist helt op endnu, og jeg var prop mæt. Jeg havde det som om, at min mave ville springe, men alligevel spiste jeg videre. Noget måtte jeg jo tage mig til, det var ikke andet at lave.