Jeg var ked af det, min far var ked af det. Alle var bare triste.
Vi var rejst til USA igen. Det var en fantastisk ferie-bortset fra at [NAVN A] (min farmor) var syg, men ikke bare ”syg” hun havde kræft. Jeg husker så tydeligt hvor inderligt mærkeligt det var at hun var skaldet, og lugten af det gele som var det eneste hun kunne spise de sidste måneder af sit liv. Det gav grund til bekymring, det gav grund til at være bange.
Jeg elsker min familie, og det at de bor i USA gør ingen forskel for mig. Bare når jeg tænker på ferierne vi har haft, kan jeg genkalde lugtene fra de store grønne skove og lyden af byens liv. Det er ligesom at have et helt andet liv. Ikke fordi at man er en anden person eller noget. Det er så anderledes med kulturerne, maden, menneskerne, bare det hele. Man lever sig totalt ind i det. Og det skal man jo egentligt også for at passe ind. Jeg elsker det bånd jeg har til det land og de mennesker der er der, men den her tur var noget specielt. Der fik man ligesom hele USA at se, de fattige dele af landet, de syge og de raske.
Det er gratis at oprette en konto