Flyet lettede som planlagt, og jeg følte, at alt var under kontrol. Piloten ønskede os, som han plejer at gøre, en behagelig rejse. Jeg lagde mig til at sove, for jeg manglede søvn, og skulle samtidig også på arbejde, med det samme vi ankom til København.
Jeg vågnede ved at Sofie, min kæreste, ruskede i mig. Hun var bange, for hun syntes, at vejret var begyndt at trække op. Der var masser af lufthuller i luften, så det skete, at flyet rystede lidt af og til. Det led jeg ikke af, for jeg er vant til at rejse med fly – og sådan nogle rystelser kan man næsten ikke undgå. Pludselig kom der lyd i højtaleren, og piloten sagde til os, at vi skulle sætte os godt tilbage, spænde vores sikkerhedsseler og tage de masker på, som hang ovenover os. Det var ret ubehageligt, men piloten fortalte os, at alt var under kontrol; vi kunne dog komme til at mærke nogle slemme rystelser. Der sad små guides bag hver sad, som viste, hvordan man tog masken på. Jeg kunne høre små børn begynde at græde, fordi de nu ikke kunne få de legoklodser ind i munden, som de sad og legede med. Efter bare ét kvarter, kom der en slem rystelse, som fik hele flyet til at svaje til den ene side. Jeg kiggede forvirret rundt, i søgen efter at finde noget information, som kunne fortælle mig, hvad der foregik. Det eneste jeg kunne se, var de små børn som nu brød i gråd, siddende i deres forældres favn. Forældrene så også bange ud, for de kunne intet stille op. Piloten talte nu igen i højtaleren, og han fortalte os, at vi nok ville opleve flere af disse rystelser. Han ville fortsætte flyvningen, for han mente at det ikke var noget alvorligt.
Det er gratis at oprette en konto