Elever på ungdomsuddannelserne i dagens Danmark skal måske til at lære på en helt anden måde, end elever før i tiden har været vant til. Danmark og resten af verden er i en rivende udvikling hvad angår computere og it. Skal computeren være en del af undervisningen, eller vil den gøre mere skade, end den gør gavn? Når omverdenen, i fremtiden, bliver mere og mere teknisk, burde man vel i skolerne og på uddannelserne også blive undervist i dette. Dette kan dog være en kæmpe udfordring.
Dorte Ågård, som er lektor og ph.d. studerende ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, forsker i relations kompetence i gymnasieundervisningen og har skrevet kronikken ”Drop ansvar for egen læring”, som blev publiceret i Weekendavisen den 11. november 2011.
Dorte Ågård påstår i sin kronik, at det ikke er gymnasiereformens skyld at fagligheden på de danske ungdomsuddannelser i stigende grad falder, men at det derimod skyldes en masse andre faktorer, som tilfældigvis er kommet i spil, på samme tid som gymnasiereformen blev indført.
Hun giver blandt andet computerne skylden, for at have ændret danske gymnasieelevers adfærd i undervisningen. Belægget i denne påstand er, at internettet og sms’er gør det svært for eleverne at fastholde deres opmærksomhed på undervisningen. Dette er en dårlig ting, da eleverne skal følge med i undervisningen for at kunne lære noget. Dorte Ågårds autoritet og brugen af stærkt faglige ord såsom kognitiv overstimulering gør påstanden meget troværdig. Argumentationen bag det at computere i undervisningen har en del af skylden i problemerne på ungdomsuddannelserne, er altså ret god.
Det er gratis at oprette en konto