A. Redegør for begreberne forbrugs- og opsparingskvote. beregn på baggrund af bilag 1 husholdningernes opsparingskvoter for 2003 og 2007.
Ens disponible indkomst bruges til opsparing og forbrug. Ved at regne forbrugs- og opsparingskvoten ud får vi et indtryk af folks forbrug og opsparing. dvs. dette er en analyse af ens forbrug og opsparing. Hvad der af indkomsten ikke går til forbrug defineres som opsparing. Dvs. opsparing er nogen penge man ikke forbruger, men som man lægger til side i stedet for.
Der findes to former for kvoter:
Den gennemsnitlige forbrugskvote viser, hvor meget det private forbrug udgør i procent af den disponible indkomst.
Den gennemsnitlige forbrugskvote regnes således = Forbrug i privat sektorDisponibel indkomst
Den marginale forbrugskvote viser, hvor stor en del af en ekstra tjent krone, der går til forbrug. Den beregnes således: = Ændring i forbrugÆndring i disponibel indkomst
Forbrugskvoten viser altså hvor stor en del af den disponible indkomst man vælger at forbruge. Hvis man vælger at spare en masse penge op, vil forbrugskvoten falde, da man ikke vil forbruge særlig meget. Opsparingskvoten vil dermed stige, hvis man vælger at spare flere penge op end man forbruger. Forbrugskvoten afhænger altså af ens forventninger til fremtiden. Der er helt sikkert mange mennesker der har sparet penge op her midt i finanskrisen i frygt for at miste sit job, og det har altså medført fald i forbrugskvoten. Mange vælger altså at lægge penge til side, hvis de fornemmer fremtidsudsigterne ser dårlige ud. Opsparingskvoten er det man vælger at opspare i forhold til indkomsten. Der findes også to former for opsparingskvoter. Nedenfor vises hvordan man regner disse to ud.
Det er gratis at oprette en konto