Formålet med dette forsøg er at undersøge, hvad der sker med stofskiftet, når man begynder at arbejde, og hvad der sker, når man holder op med at arbejde.
Teori
Der findes to forskellige energiprocesser. Der er den aerobe, som omdanner glukose, O2 og ADP og P til CO2, H2O og ATP. Så er der den anaerobe energiproces, der ikke bruger ilt, men spalter glukose til mælkesyre, og omdanner ADP og P til ATP. Den aerobe proces skaber mest energi, men mælkesyren i den anaerobe, indeholder også meget energi.Den aerobe energiprocess: 30P+30ADP+C6H12O6 ? CO2+H2O+30ATPDen anaerobe energiprocess: 2P+2ADP+C6H12O6 ? 2 CH3CHOHCOOH+2ATPI begge processer bruger man adenosindifosfat (ADP) og fosfor (P) til at danne adenosintrifosfat (ATP). Når ADP og P bliver smeltet sammen til ATP tilfører det en masse energi til kroppen, der så bliver frigivet igen når de adskilles igen. Som et eksempel bruger man mest anaerob energi, hvis man løber 100-meterløb. Musklerne producerer energi (ATP) uden ilt, fordi man ikke når at trække vejret mere end et par gange. Glukose spaltes til mælkesyre, som giver energi. ATP er meget vigtigt, da det er det eneste, der giver muskelcellerne energi til at trække sig sammen. Muskelcellerne har også et stof kaldet kreatinfosfat, som giver meget energi, men der er ikke så meget af det. Kreatinfosfat kan bruges til at genopbygge ATP under et arbejde. Til 100-meterløb, er den anaerobe metode bedst, fordi kroppen hurtigt kan spalte glukosen til mælkesyren i stedet for, at man skal trække vejret så meget og vente til at ilten er kommet ud til musklerne.
Det er gratis at oprette en konto