Symbolismen, Baudelaire og L.O.C.

Modreaktion på naturalismens nøjagtighed. Benægtelse af materialisme og industrialiseringen. Det vigtigste i symbolismen er ordet ”At Skabe.” Følelser og sanser. Nyromantik og nyidealisme. Det er noget nyt man stræber efter (noget højtstående). Man vil have nogle bedre mål, men det er et mål der er urealistisk. Det er en forestillings verden. Det er ikke noget reelt. Det er ikke nødvendigt at være der reelt, da man kan drømme sig derhen. Der er længsel, men vi ved ikke hvor det præcist er vi vil hen. Vi ved ikke hvad det betyder, for man skal opleve. Kunsten bliver det helligste, det er den vi tyre til nu. Det handler om at vi skal nyde og undre os over kunsten. Det vil betyde at ingen får det samme ud af kunsten, og der vil være mange forskellige løsninger. Det handler om at blande sanserne, så vi kan opnå en eller anden form for harmoni (synæstesi.)

Baudelaire blev født i 1821. Han blev født i Paris, der var et centrum for moderne poesi. Han døde i 1967, så han havde ikke et særligt langt liv. Baudelaire var faderen for det man kalder moderniteten. Mange har kaldt Baudelaire en romantiker. En ny romantiker. I mange af hans digte ser man ham som romantiker, man kan dog alligevel ikke kalde ham for en romantiker, da de var mere jordnære. I Ondskabens blomster er skrevet med melankoli, som han hele tiden bruger. Han interesserer sig for noget andet og den her forestilling for en skønhedsverden. Den menneskelige lidelses tindens. Boudelair kan ikke tilpasse sig i sit samfund og hører ikke til i den her verden. Kunsten i hans univers hjælper ham væk for det industrialiserede samfund. Han indleder symbolismen. De laver ikke kunst for at tjene penge men derimod for at drømme sig væk fra den her verden. Han er forløber for symbolismen, der siger at kunsten skal være dybere. Det gør de ved at skabe en kunst, der ikke skal kunne forstås. Der kommer ingen svar, vi skal selv gå ind og tænke. Han vil have at vi skal ud på en rejse, da hans kunst er slut og lukket hvis man finder svar på hans kunst. Da han mener det smukke altid er bisart. Baudelaire var tidens Dhandi og gik meget op i dekadence. Han skaber tit noget smukt ud fra det grimme. Han snakker meget om naturen som noget kunstigt. Når vi snakker om en anden verden i symbolismen, snakker vi ofte om et kunstigt paradis. Han vil ikke ud på en reel rejse, men han vil gerne have at vi får en åndelig rejse. Han mente at verden var blevet for flad med industrialiseringen, og han ville have at vi skulle flygte gennem sanserne. Vi skulle flygte gennem kunsten. I symbolismen begynder man at lægge meget væk på duftene, blandt andet eksotiske olier. Man kan rose sig med kvinder, poesi, hash og lignende ting. Det handler bare om at drømme sig væk. Hele pointen er at man går væk fra realismen, hvor verden var som den var, og man går videre til symbolismen hvor man skaber en kunstig verden. ”At Skabe” er nøgleordet i symbolismen. Kunsten bliver den nye gud. Ondskabens blomster forargede meget da den kom ud og mange af diktene kunne ikke udgives, blandt andet på grund af mange eksotiske og erotiske ting. Boudelair hadede det der var naturligt, han sagde engang ”lad bladene på træerne blive blå eller orange”, med det mener han at han vil have det kunstige (paladser, slotte og lignende.) Baudelaire bruger tit havet. Han søger til lavet af flere grunde. Det er noget for sig selv. Havet ændrer sig ikke sammen med industrialiseringen. Havet er uendeligt og stopper aldrig. Det har ingen ende. Havet er også stille og man kan drømme sig væk midt ude i ingen ting. Hvis man skal opsummere er han ham der bryder vejen for den moderne bevægelse symbolismen. Det er ham vi skal ”takke” for at vi har den moderne poesi der kom mange år efter. Det er så op til personen selv om man kan li det eller ej? Han vil ikke give dig et svar, da poesien så dør. Så længe vi ikke får svar på spørgsmålene han stiller, vil vi stadig undre sig over hans kunst, så vi forbliver i det uvisse. Du skal undres.