Forskelle og ligheder mellem de fattiges forhold på landet og i byerneSide 6
KonklusionSide 8
Litteraturliste Side 9
Indledning
De fattige har altid haft det hårdt. Og det var ingen undtagelse i 1800-tallet. Her var fattigdom fulgt at nedværdigelse, ydmygelse og krænkelse.
I slutningen af 1800-tallet finder der en urbanisering sted. De, der tidligere har været bønder, landarbejdere og daglejere på landet, flyttede ind til byen, hvor de primært fik fabriksarbejde. Dette skete grundet dårlige forhold på landet for de mindre husmænd og landarbejdere. Men bliver forholdene så forbedret, når de flytter ind til byen? Hvad er det, der bliver der gjort for at forbedre deres levevilkår, og hvilken rolle spiller organiseringen og septemberforliget i slutningen af 1800-tallet?
I denne opgave vil jeg primært beskæftige mig med de mennesker, der levede lige over sultegrænsen – altså ikke forholdene for de fattige, der ikke kunne klare sig selv, men med dem, der hutlede sig igennem tilværelsen med lige akkurat nok ressourcer til at overleve uden at modtage fattighjælp, og hvordan det blev muligt for dem, at forbedre deres tilværelse.
De fattiges forhold på landet.
For de lavere sociale lag på landet, fortsatte det feudale system helt ind til år 1848, hvor godsejerne via lovændringer, mistede tugtelsesretten over for husmændene og landarbejderne, samt deres koner, og hoveriet blev afskaffet. Forholdene for denne gruppe blev imidlertid ikke forbedret, da de økonomiske forhold nu kom til at bestemme deres muligheder og vilkår. Dette var en væsentlig faktor for landarbejderen, da den store befolkningstilvækst op gennem 1800-tallet var skyld i, at der var overskud af arbejdskraft på landet. Man måtte være taknemmelig over at have et arbejde, selvom det var fra tidlig morgen til sen aften både hverdage og søndage, og for en ringe løn.
Det er gratis at oprette en konto