Vi ved, at det er Brandes, der starter opgøret med romantikken, som han kalder en gang forløjet rosenrødt pladder, der kun beskæftiger sig med de velhavende, men glemmer at se på folk, der må slås for føden.
Romantikken beskæftigede sig kun med natur- og kærlighedslyrik, historiske- og dannelses-romaner, noveller eventyr og lystspil. De mest kendte forfattere der var Oehlenschläger, Grundtvig, Ingemann, H.C. Andersen, Blicher o. m. a.
Nu går vi over til et land, som ændrer sig fra landbrugskapitalisme til industrikapitalisme. Vi får en arbejderbevægelse og kvindesagen begynder at røre på sig. Naturvidenskaben rykker frem og kristendommen får mindre betydning. Inden for kristendommen er der to hovedretninger nemlig Grundtvigianisme og Indre Mission
I litteraturen begynder man at beskæftige sig med udviklingsromaner, samfundsskildringer, kvindelitteratur og folkelige fortællinger, og den litterære stil er Naturalisme, Kritisk- og Folkelig Realisme, Impressionisme(scenisk fremstilling), og efter 1890 Symbolisme(billedrig lyrisk stil). De mest kendte forfattere her var Drachmann, J.P. Jacobsen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Jeppe Aakjær o. a..
I skal nu på rejse i ældre forfatteres fodspor. Vi starter med Drachmann som bevæger sig tilbage i tiden med sin eventyrkomedie i fem akter ” Der Var Engang”, så går vi med Henrik Pontoppidan ud i landet og ser på forholdene hos den fattige befolkning. De forhold, han beskriver, var almindelige for den fattige del af landbefolkningen den gang. Så tager vi med Herman Bang på en kunstrejse til Bornholm, med Martin Andersen Nexø på tur ”Undervejs” fra Italien til Spanien (uddrag af Soldage), med Tom Kristensen til Katedralen(Fra: en kavaler i Spanien 1926) og med Johannes V. Jensen en tur til USA nærmere sagt til Memphis Station..
Det er gratis at oprette en konto