Bang & Olufsen - et af verdens stærkeste brands, som er opbygget på et over 85 år gammelt fundament af godt, dansk håndværk og innovation. Bang & Olufsens omdømme er baseret på udviklingen af vores egne unikke teknologier, imponerende design, kreative løsninger, fremragende kvalitet og en stærk vilje til at stræbe efter det perfekte og gøre det umulige muligt.
Bang & Olufsen fremstiller en lang række enestående fjernsyn og musiksystemer, højttalere, telefoner og multimedieprodukter, som kombinerer den sidste nye teknologi med en unik tiltrækningskraft. Bang & Olufsen produkter sælges af over 1.200 forhandlere i mere end 100 lande gennem et omfattende netværk af detailforhandlere. Ca. 65 % af disse butikker er B1-butikker, som kun sælger Bang & Olufsen produkter. B1-butikkerne udgør 81 % af den samlede omsætning.
De vil sælge, og anerkendes for deres arbejde – der er en grund til at de er så store som de er. De har holdt denne virksomhed i over 85 år. Deres ide er at inspirere kunder med elektronik, det flotte design med teknologien. De har produkter af højeste kvalitet til kunderne. ”Et fjernsyn skal have den rigtige lyd for at bevæge dig”, B&O’s mission er netop at give kunderne noget unikt.
B&O’s vision ”Mod til at overskride grænser for at skabe oplevelser der overrasker og holder”. En vision er en måde at udtrykke en virksomheds sindstilstand på og den højeste ambition den tilstræber. B&O’s hovedmål - som først blev fastlagt af deres to grundlæggere Peter Bang og Svend Olufsen i slutningen af 1920'erne - blev udtrykt med disse ord: "Foretagsomhed er en nødvendighed - en uendelig vilje til at skabe det bedste af det bedste - til uafladeligt at finde nye måder til forbedring".
Det er gratis at oprette en konto