Essay om forældre

I starten af ens liv, kan man ikke huske, hvordan ens forældre var. Men man har set det på film. Filmen kan være sjov at se, når man bliver lidt ældre. Man har sikkert også taget nogen billeder, fra man var lille. Dem bliver man glad af, at kigger på dem. Når man blev lidt ældre, omkring de 6 år, syntes man at ens forældre er dumme, når man ikke får sin vilje. Hvis man har en søster eller en bror, syntes man at de hele tiden får deres vilje, selv om ens forældre gør det samme ved begge børn. Så vil man heller hjem til sin mormor og morfar eller farmor og farfar, fordi der kan man få slik lige inden man skal spise, eller noget andet, som man ikke må der hjemme. De vil gøre at for, at deres børnebørn er glade. Når man er teenager, syntes man ens forældre er lidt beskyttende og pinlige. Når man er ude hos nogen, og de snakker om deres børn, fortæller de et eller andet men har gjort eller sagt. Det er mest ens mor der er pinlig. De er også beskyttende. Hvis man er hjemme hos en, skal man følges sammen med nogen hvis det er mørkt, selvom man godt kan gå hjem i mørke. Eller, hvis man skal cykel et sted hen, skal man have cykelhjelm på. Når man er flyttet hjemmefra, og har fået en kæreste, vil de gerne have, at man kommer hjem og besøge dem. Så de kan hilse på ens kæreste. Men det er ikke sikkert,at man altid har tid til at besøge dem. Så invitere de en hjem, og så er det svært, at sige nej, hvis man ikke besøger dem så tit. Man skal også hjem til kærestens forældre, så det kan godt være, at man ikke har så meget privatliv. Man kan også invitere dem hjem hos én selv. Når man skal flytte hjemmefra, hjælper ens forældre med at flytte. Når ens forældre er blevet gamle, skal man besøge dem mere end man har gjort tidligere. Så er de lidt ligesom en blomst, der skal have vand. Hvis man ikke vander blomsten, dør den. Hvis man ikke besøger de gamle, bliver det lidt kedeligt for dem. Når man selv bliver gammel, vil man jo gerne have, at ens børn kommer og besøger en, ellers kan det jo blive lidt ensomt.